Køkkenmaskinen fra Kenwood er super god til alt lige fra bolledej til mayonnaise.
Køkkenmaskinen fra Kenwood er super god til alt lige fra bolledej til mayonnaise.

Køkkenmaskinen over dem alle

Af alle maskiner man kan købe til et køkken, så er køkkenmaskinen den vigtigste af dem alle. I hvert fald, hvis du spørger mig. Det er ubetinget den maskine jeg bruger mest, når jeg står i køkkenet. Det gælder uanset om jeg bager eller laver mad. Køkkenmaskinen giver måske sig selv når vi snakker bagværk, men i madlavnings henseender, så giver køkkenmaskinens tilbehør en række muligheder, som kan gøre ens liv meget nemmere.

kenwood2 (605x640)

 

XL KVL8300S. Pris: 7.199.- kr. (fundet til 3.999 kr. på pricerunner.dk)

Jeg har igennem de sidste 2 år ejet en køkkenmaskine, og siden jeg fik den kan jeg ikke se mig selv uden en. Jeg har længe gerne ville prøve en af Kenwoods køkkenmaskiner, da de er kendt for kvalitet og styrke. Jeg har fået lov til at prøve deres absolut topmodel, der er den stærkeste i deres serie af køkkenmaskiner. Forskellen på den model jeg tester, og dens storebror ” Titanium XL KVL8470S” er mængden af tilbehør, der medfølger.

Funktionalitet

Jeg har over de sidste par uger prøvet maskinen af. En af måderne jeg gjorde dette på er med en tung bolledej. Maskinen klarede dette uden de mindste problemer. Faktisk kunne jeg skrue op for en højere hastighed end nødvendig, og dette uden at maskinen begyndte at danse rundt. Dette viser at maskinen har masser af kræfter, og mere end man nødvendigvis har brug for.

Herefter tænkte jeg at den skulle prøves godt og grundigt af. Dette gjorde jeg med en mørdej. Denne type dej er nok en af de tungeste og bastante deje man kan lave. Det er derfor også en, der er særlig egnet til at teste en maskine af med. Jeg lavede en dobbeltportion, og dermed nok dej til 4 store tærter. Maskinen klarede dette helt fantastisk, og bedre end jeg kunne håbe. Det er ikke muligt at skrue helt op for hastigheden her, da den danser en smule rundt .på meget høj hastighede. Det er dog ikke nødvendigt at have den på fuld hastighed, og faktisk vil jeg anbefale at man kun bruger medium hastighed, selvom den er fuldkommen stabil på højere hastighed.

Min tidligere maskine OBH Hercules ville danse rundt, når jeg lavede en så stor portion mørdej, og jeg kunne derfor kun lave en sådan en på lav hastighed. Min søsters Kitchen Aid ville ikke kunne klare en så stor portion mørdej, ej heller ved lav hastighed, og ville også have problemer med store portioner bolledej.

Jeg har prøvet endvidere prøvet at bruge dens K-spade til at lave tunmousse med. Det gik utrolig nemt, og selvom jeg lavede en ret stor portion, så gik det uden problemer. Derudover har jeg rørt mayonnaise på den med piskeriset, hvilket også fungerede super. Endvidere har jeg brugt hhv. kagespaden og foldeværktøjet til at lave kage med. Foldeværktøjet gør sig rigtig godt til mousser, hvor man f.eks. skal blande flødeskum i uden at slå luften ud. Kagespaden er god til alle typer kager der er lidt flydende, da den sørger for at skrabe eventuelle ting ,der klister sig op ad siden ned i skålen.

kenwood3 (640x480)

 

Design

Jeg synes, at maskinen er utrolig smuk og flot designet. Jeg elsker metal-looket, og at den emmer af styrke. På mange måder synes jeg den er meget maskulin, og det tiltaler en mand som mig.

Derudover er det fantastisk, at Kenwood har kælet for alle detaljer på maskinen. Alt er lavet lækkert på den. Lige fra de forskellige knapper til metalskålen på 6.7 L. Endvidere har de lavet nogle detaljer, som jeg ikke vidste jeg havde brug for, men som er intet mindre end geniale. Den vigtigste her er, at maskinen lyser skålen op, således at man uden problemer kan se, hvad der sker i skålen – uanset lysforholdene i ens køkken. Derudover er det lækkert, at man kan tage skærmen af uden at skulle stoppe maskinen, og at man kan tage gummidækket under skålen af, i tilfælde af det bliver beskidt.

Det er virkelig lækkert, at piskeriset, dejkroen og k-spaden er lavet i metal. Det gør virkelig meget for kvalitetsfølelsen. Det giver imidlertid mening, at kagespaden og foldeværktøjet er lavet af plastik, da man ikke har lyst til at ridse skålen eller slå luften ud af dejen.

Endvidere er det godt tænkt, at man selv kan justere hvor meget dejkroen, piskeriset m.v. skal gå ned i skålen.

kenwood (640x480)

Tilbehør

Med Kenwood Chef XL kan man koble en hel række ekstratilbehør til. Jeg har dog ikke prøvet disse endnu, men håber at få muligheden for det. Jeg synes imidlertid, at det er fantastisk, at man har muligheden for at tilkøbe sig til så mange ekstra funktioner. Dermed kan man undvære en lang række andre køkkenmaskiner i sit køkken, og i stedet bruge sin Kenwood.

Faktisk er det muligt at få over 20 forskellige tilbehørsdele til maskinen, lige fra en foodprocessor, råkostjern, slicer og dicer til en blender, kødhakker, minihakker og pastamaskine, samt juicer.

Konklusion

Dette er ubetinget den bedste køkkenmaskine jeg har haft mine fingre i. Jeg kan faktisk ikke pege på nogle svagheder, hvilket er ganske imponerende. Den koster selvfølgelig en god sum penge, men omvendt må man sige, at kvalitet koster. Det skal dog tages i betragtning, at maskinen kan erstatte en del andre maskiner i ens køkken, her særligt hvis man tilkøber tilbehør til maskinen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*