GADGETS

fre, 02 mar 2018

Kondomet er sprunget

Nødprævention skal tages hurtigst muligt og senest 120 timer efter det ubeskyttede samleje.

Dreng/Mand på 16 år fra Odense Kommune

Dav dav. Jeg er en gut på 16 der har bollet med en pige. Kondomet er så sprunget i hende, og nu ved vi ikke helt, hvad vi skal gøre. Hun begynder først på p-piller her på fredag. Hjælper det på nogen måde?

Svar:

Hej! Pigen, du havde sex med, kan vælge at tage nødprævention for at gøre så meget, hun kan, for at forhindre en graviditet i at opstå. Hvis du ikke kender til nødprævention, så er det en pille, man kan købe på apoteket som kan udskyde pigens ægløsning og derigennem forebygge at der kan opstå en graviditet. Det kan du læse mere om på Sexlinien.dk. Nødprævention skal tages hurtigst muligt og senest 120 timer efter det ubeskyttede samleje. Vi kan svare både ja og nej til, om det hjælper at hun begynder på p-piller på fredag. Typisk begynder en pige på sine p-piller på den først blødningsdag i menstruationen og hvis det er på fredag, så er der ingen eller kun en meget lav risiko for graviditet lige nu, fordi hun så har haft sin ægløsning allerede og når den er overstået, er der ingen risiko for graviditet. Men sådan er det kun, hvis hendes menstruation rent faktisk begynder fredag – hvis den ikke kommer, kan det være fordi hun har haft sin ægløsning lidt senere og så kan der godt være en risiko for graviditet. Piger i puberteten kan nemt have uregelmæssige ægløsninger. LÆS OGSÅ: "Kondom sad oppe i mig - risiko for graviditet?"

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.