DET SKER

tir, 08 nov 2016

Kongen af pop viser tænder på den nye single

Med sin nyeste single "Længe Siden" har Topgunn tænkt sig at gå platin - og på vandet.

Ikke meget vand er nået at løbe under broen, siden TopGunn i sidste uge viste hele Danmark en ny side af ham selv, da han udgav balladen "Dør". Nu er han allerede tilbage med den hårdtslående banger "Længe Siden".

None

None

I vanlig TopGunn-stil rammer bassen lige i solarplexus på den nye single "Længe Siden", og var man i tvivl, så viser TopGunn her, at han ikke har mistet talentet for at producere up-tempo pophits til dansegulvet. Tværtimod hører man nu en artist, der efter et år i studiet – langt væk fra rampelyset – rammer hårdere end nogensinde før. Lyrikken er direkte flabet, og flowet flyder tight over et beat, der får selv de stiveste nakker til at nikke.

”Sangen er skrevet for at minde folk om, hvem der stadig er kongen af pop. "Længe Siden" er 100% mig og et billede på de ting, der foregår i mit liv lige nu, så den er ret ærlig – uden filter og uden indpakning”,

siger TopGunn med et smil på læben, og når man spørger ham, hvordan det er at være tilbage, svarer han:

”Jeg har jo ikke rigtigt været væk fra musikken. Jeg har brugt rigtigt lang tid i studiet, men jeg har bare ikke udgivet noget i lang tid. Før i tiden har jeg været lidt hurtigere til at gøre sangene færdige, men med de sidste to singler, føler jeg, at jeg har haft lidt ekstra på hjerte, så jeg ville gerne gå lidt mere i dybden med dem.”

Efter den seneste single, "Dør", der udkom den 28. oktober, kunne man tro, at TopGunn havde foretaget et permanent stilskifte og lagt festen helt på hylden. I stedet ser vi nu en kunstner, der både mestrer det inderlige og følsomme såvel som klubhittets rå og direkte lyd. https://youtu.be/E4Q_CKm6cbc?t=2 Se den nye video til "Længe Siden", der både viser TopGunns velkendte hiphop- attitude stående på taget af en 5A bus midt på Nørrebro, men som samtidig er opfølger på den barske video til "Dør".

Og hvad mon man kan forvente af TopGunn i fremtiden?

”Jeg går altid i studiet med et åbent sind. Inspiration kan godt være svært at kontrollere, så nogle gange kommer der en ’Længe Siden’ ud af processen – andre gange en sang som "Dør". Næste gang er det måske noget helt andet… hvem ved?”

Tilbage står billedet af en mere alsidig artist, der denne gang har valgt at lægge klubben ned med et brag på ’Længe Siden’.