ARTIKLER

tir, 05 apr 2016

En uges læseferie i sydens sol kan være guld værd

10 gode råd til at få mest ud af læseferien sydpå

Der går ikke meget mere end en måned, så begynder at eksamenerne så småt på de danske uddannelsesinstitutioner. Det betyder også, at læseferien begynder, og at det er tid til at læse op på de ting, der ikke lige hænger helt ved.

For nogen betyder det tusindvis af sider, der skal læses op med nyt stof, mens det for andre er lidt let genopfriskning af de ting, de har læst i løbet af året. For nogen er det en periode, hvor der virkelig er plads til fordybning, mens det for andre er en periode fyldt med dårlig samvittighed over ikke at få læst det stof, som bør sidde på rygraden til eksamensbordet, hvis du vil slutte skoleåret af på en god måde. Der er ikke to studerende der er helt ens, og derfor er det også meget forskelligt, hvordan man læser bedst, og hvordan man bedst undgår at lave uendelige overspringshandlinger, for at undgå at gøre det man burde – nemlig at læse. Nogle er gode til at sætte dagen i system, og læse 6-7 timer uden at det bliver et problem, mens andre har svært ved at fastholde koncentrationen i mere end ti minutter af gangen, fordi der er mange forstyrrende elementer i form af venner der kommer på besøg, Facebook notifikationer, Instagram profiler der skal tjekkes, snaps fra venner og veninder. Hvis du hører til dem, der har lidt svært ved at finde ro i en hektisk dagligdag til et få læst alt op til din eksamen, så kan løsningen måske være at tage på ferie syd på i en uge eller to alt efter hvordan det passer med dine eksamener. Du skal ikke tage ferie fra læsningen men fra hverdagen og fra alle de forstyrrende ting, der kan ødelægge koncentrationen. Du har sikkert tidligere været på ferie og ligget ved stranden i en uge eller to og fået læst mange flere bøger end du ellers ville have nået. Når du ligger ved stranden eller poolen, er der ikke meget andet at lave end at læse eller svømme og hvis der er ikke noget i vejen for at kombinere de to. Når man læser, har det faktisk en positiv effekt, hvis man får motion ind imellem læsepauserne og denne motion kan sagtens være at svømme nogle længder i poolen eller hoppe en tur i bølgerne.
None

None

Hvis du vil have mest ud af din læseferie, er der nogle simple råd du kan følge, hvilket sikrer det maksimale udbytte. For det første er det en rigtig god ide at rejse med en ven eller veninde, der står i samme situation som dig selv. Det er ofte mest gavnligt for jer begge, hvis I har nogenlunde sammen mængde der skal læses, og hvis I kan vende tingene med hinanden.

10 gode råd til at få mest ud af læseferien sydpå

 
  • Sæt dig et mål:

    Sæt et realistisk mål for hvad du kan læse. Det hjælper ikke at tro, du kan nå at læse 500 sider om dagen – målet skal være ambitiøst og realistisk. Det kan virke uoverskueligt at skulle indhente 2000 siders dansk, men med den rette planlægning, kan det godt lade sig gøre.
  • Dan dig et overblik:

    Hvad er det egentlig du skal læse, og hvad er vigtigst? Det kan godt være, at du ikke når alt, men læs der er vigtigst at have styr på først. Det grundlæggende skal være på plads, før du kan gå i dybden.
  • Planlæg dagene:

    Sæt et antal timer af om dagen til læsning, det gør det lettere at komme i gang og lettere at holde fri, når du har nået målet
  • Hold fridage:

    Det behøver ikke være en sur pligt, at skulle læse. Især ikke hvis du giver dig selv lov og plads i kalenderen til at holde nogle fridage, hvor du slet ikke tænker på bøgerne og pensum.
  • Helheden er vigtigere end detaljerne

    : Når du læser op, så sørg for at forstå meningen og helheden i stoffet fremfor at huske på de små detaljer. Eksamen handler om forståelse ikke udenoms lære.
  • Vælg børnefri hoteller:

    Det er ikke nogen hemmelighed, at børn larmer meget. Dermed er de også forstyrrende for din læsning. Så gå uden om familiehotellerne og vælg eventuelt et kun for voksne, hvor der er mere ro.
  • Drop Alanya og Sunny Beach:

    Det kan være fristende at tage til en af festbyerne som Alanya eller Sunny Beach og skyde den af, men det kan være en rigtig dårlig ide, hvis du gerne vil have noget for hånden. Det er sværere at læse med tømmermænd. Gem dem ferie til den sidste eksamen er veloverstået.
  • Repetér med din rejsekammerat:

    Gentagelse, gentagelse, gentagelse, det er sådan man husker stoffet bedst, så brug en halv time til at repetere lidt af hvad I har læst i løbet af dagen, så hænger det bedre ved.
  • Læs i skyggen:

    Bagende sol på hvide sider i en bog er hårdt for øjnene og solen er hård ved huden. Sæt eller læg dig i skyggen og læs, så bliver du heller ikke forbrændt. Brug dine pauser i solen.
  • Hold pauser:

    Hvis du har sat dig for, at skulle læse seks timer om dagen, tager det måske 9 timer, hold en pause for hver time for at samle tankerne – lav noget andet i den tid. Gå en tur på stranden, hop i poolen, spis en frokost.

Rejs på budget

Du er studerende, og derfor er budgettet sandsynligvis ikke overvældende. Det gode ved at rejse i læseferien er, at det er inden højsæsonen, og dermed langt billigere, end hvis du skulle af sted i juli eller august. Destinationen betyder ikke helt så meget, udover at du gå uden om feststederne, da de er mere distraherende. Det kan faktisk være en fordel, at vælge et sted der virker en anelse kedeligt uden så meget natteliv. Vælg en afbudsrejse så kan du ofte komme af sted for under 2000 kroner for en uge, hvis du er klar til at rejse inden for få dage