GADGETS

søn, 26 apr 2015

Lang blødning efter p-piller

Pige/kvinde på 18 år

Hej! Jeg er netop begyndt at tage p-piller for 12 dage siden. Jeg startede, efter lægens ordre, på første dag min menstruation udbrød. Jeg forventede ikke, at blødningen ville stoppe akut, som følge af, at jeg begyndte på pillerne, men det undrer mig groft, at jeg stadig, her 12 dage efter start, har menstruation. Er dette en grund til at opsøge lægen?

SVAR:

Hej og tak for dit spørgsmål. Det er helt almindeligt, men hvis du er nervøs, kan du altid spørge lægen. Når man begynder på p-piller, vil de fleste bivirkninger vise sig inden for de første to-tre måneder. Derefter vil menstruationscyklussen blive regelmæssig. Det betyder dog ikke, at du skal regne med at bløde i to-tre måneder. Det mest sandsynlige vil være, at det kun er denne første menstruation, der er anderledes. Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Har du flere spørgsmål, må du gerne skrive igen eller ringe til rådgiverne på Sexlinien. Telefonen er åben mandag-fredag kl. 15-17 på

70 20 22 66.

Du kan også chatte med dem mandag-torsdag kl. 17-19