SPORT

tor, 07 jun 2018

Lav din egen hyldeblomstsaft

Hyldeblomstbuskene vokser vildt og findes overalt i skove, på enge, langs vejene og i haver.

Nu blomstrer hyldebuskene overalt i Danmark, så de er ikke svære at finde. Og så er det tid til at lave sin egen hyldeblomstsaft, der er rigtig god pure, som is eller også til at mixe med forskelligt.

Gode råd til plukning af hyldeblomster. Hyldeblomstbuskene vokser vildt og findes overalt i skove, på enge, langs vejene og i haver. Det er buskenes blomsterkroner, man skal have fat i, og man beregner cirka 30 blomsterkroner per 1 ½ liter færdig saft. Det er en god idé at plukke blomsterne om morgenen, da det er duggen, der holder på blomsternes aroma. Desuden skal man endelig ikke skylle blomsterkronerne, når man kommer hjem, men i stedet ryste dem fri for insekter og andet skidt.

Opskrift på ca. 1,5 l hyldeblomstsaft:

20-30 hyldeblomstskærme 2 økologiske citroner 2 spsk. citronsyre 650 g. sukker (evt. rørsukker) 1 l vand

Sådan laver du hyldeblomstsaft

  1. Skyl og rens skærmene, og put dem i en stor gryde el.lign. beholder med låg.
  2. Skyl citronerne, og skær dem i skiver. Læg citronerne i gryden.
  3. Bland citronsyren med sukkeret, og opløs blandingen i kogende vand. Hæld sukkerlagen over skærmene, læg låg på gryden, og lad saften trække i køleskabet i 4 dage.
  4. Si saften, og hæld den på rengjorte flasker.
  5. Da denne hyldeblomstsaft ikke er tilasat konserveringsmiddel, holder den sig bedst på køl - holdbarhed i køleskab er ca. et par måneder. Men hold godt øje med, om saften begynder at gære.

TIP:

Put hyldeblomstsaften i isterningeposer, og frys den, så kan du lynhurtigt lave et glas kold saftevand på de varme sommerdage.