LIVSSTIL

tor, 04 aug 2016

Liima offentliggør OL-aktuel politisk musikvideo

Liima består af: Tatu Rönkkö, Casper Clausen, Rasmus Stolberg, og Mads Brauer

Danske Liima (4AD) offentliggør ny musikvideo om en af de største boycotts i OL’s historie, samt de personlige konsekvenser for atleterne, når sport og politik blandes sammen. Musikvideoen er lavet til sangen “Russians” og skabt i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz

.
Filmen udvisker grænserne mellem musikvideo og dokumenta rfilm og fortæller historien om boycottet af olympiaden i 1980, ført an af USA, hvor over 61 nationer fravalgte at deltage pga. politiske uenigheder. https://youtu.be/be-C5A80oSs?t=4 OL havde aldrig set et boycott af dette omfang, som betød at hundredevis af atleter blev frarøvet deres olympiske drøm. Til at fortælle denne historie opstøvede direktørduoen Jonas Bang og M.I.L.K. en af disse atleter, 1980-guldfavoritten i spydkast Michael Wessing, som åbenhjertigt fortæller om de personlige konsekvenser, der kom i kølvandet på sammenblandingen af storpolitik og sport. For Michael Wessing betød det en stor sorg, der i sidste ende resulterede i hans karrieres ophør. Jonas Bang og M.I.L.K. uddyber: “I vores verden er de olympiske lege en fredsbevægelse, et sted hvor nationer kan konkurrerer igennem sport istedet for krig og politik. Men som tilfældet var i 1980 har politik det med at forplumre gode intentioner, og med de kommende olympiske lege i Rio, hvor de russiske atleter risikerer udelukkelse på grund af et dopingsystem organiseret af staten, følte vi, at tiden var rigtig til en reminder om de rene OL værdier, samt hvilke konsekvenser det har for atleterne når politik blander sig i legene.” Videoens tema blev inspireret af blæsertemaet i “Russians”, som bandet fandt ved et tilfælde. Bandet blev blæst væk af en storladent skæring, som hverken havde en beskrivelse eller et navn tilknyttet, så de samplede blæserne og opbyggede en ny sang omkring det sample. Det var først senere, at de fandt ud af, at samplet stammede fra den legendariske russiske komponist Aleksandra Pakhmutova, som havde skrevet værket til åbningsceremonien ved OL i 1980. Filmen præsenteres i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes Benz, der i løbet af det seneste år har produceret storstilede videoprojekter med artister som Reptile Youth, Kenton Slash Demon, Blondage og Soleima, samt en række af audiovisuelle koncerter med den amerikanske kunstner Abby Portner, og derudover stået bag Kwamie Livs første headline koncert.

Danske koncerter:

September 8 – COPENHAGEN, Jazzhouse September 9 – AARHUS, Atlas September 10 – AALBORG, Studenterhuset