MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 30 nov 2017

LIIMA slanger sig i ny musikvideo

På albummet 1982 udforsker bandet – både musikalsk og tekstmæssigt – minderne fra deres opvækst.

I dag udkommer musikvideoen til “Life is Dangerous” fra Liimas nye album 1982, som blev udgivet 3. november af City Slang. Videoen afslutter et travlt år for bandet, som eksempelvis bød på en Europaturné med Grizzly Bear. I starten af 2018 begiver Liima sig ud på en seks ugers europæisk turné (se datoer nedenfor).

https://youtu.be/KvuLjvkTI6E Videoen til "Life is Dangerous" er filmet i Paris, og ideen var oprindeligt, at bandet skulle på et elastikspringeventyr, men det var umuligt at fuldføre af logistiske årsager. Efter en intens minut lang brainstorm i turbussen besluttede Liima sig for, at slanger er lige så skræmmende som elastikspring. Life is Dangerous. Den franske instruktør Hugo Jouxtel fortæller om videoen: “Fare er en fantasi, en ide, ikke meget anderledes end en drøm. Fare en en ulykke, der bare venter på at ske, og som oftest udløses af vores dybeste frygte. Denne video tager os ned til et sted, som er forbundet med det ubevidste. Er det virkeligt? Er det bare en drøm? Og er der overhovedet forskel virkelighed og drøm?” Forsanger Casper Clausen fortæller om sangen "”Life Is Dangerous” er den første sang, vi skrev til 1982. Vi var på et arbejdsophold i en uge på et 5-stjernet luksushotel tæt på Oxford Street i London, og hver dag gik vi i de hvide morgenkåber og klipkapper fra vores hotelværelser gennem lobbyen og ned til vores øvelokale i kælderen. En parallelverden. Vi måtte knibe os selv i armen, på sådan en Talking Heads “Once in a Lifetime”-måde, og omkvædet til netop den sang poppede up på en mærkelig naturlig måde; Life is Dangerous. " Dansk-finske Liima, der består af de tre Efterklang-medlemmer og den finske trommeslager Tatu Rönkkö, har navngivet deres nye album efter året 1982. I 1982 kårede Time Magazine den personlige computer (PC´en) til ’Årets Person’. Det var den første ”ikke-menneskelige” kåring, og 1982 var også året, hvor Liimas forsanger Casper Clausen blev født (bandets øvrige medlemmer er født i de omkringliggende år). På albummet 1982 sætter bandet spørgsmålstegn ved identitet og vores egen placering af os selv i historien - albummet er lige så meget eksistentielt undersøgende og fremadskuende, som det er nostalgisk og reflekterende. Liima opstod af lige dele behov for at bryde gamle vaner som for at opbygge nye, og deres andet album, 1982, er en mesterlig eksekvering af ønsket om at bryde ud af sin komfortzone. Som forgængeren blev 1982 skrevet under fire kortvarige og intense arbejdsophold. Første ophold var i januar 2016 - før debuten ii overhovedet var udgivet – på The London Edition, hvor Casper Clausen, Rasmus Stolberg, Mads Brauer og Tatu Rönkkö skrev musik i en klub i hotellets kælder. Nogle gange overværede mindre grupper processen, lidt ligesom PJ Harvey arbejdede, da The Hope Six Demolition Project blev til på Somerset House i London. De mødtes igen på et andet hotel, denne gang i København, før de tog på turné i Nordamerika, Sydamerika og Europa. Imellem de mange turnéer havde de yderligere to arbejdsophold. Først i langt mindre glamourøse omgivelser i Viseu i Portugal i juli 2016, og fjerde og sidste gang mødtes de i august i Michelberger Hotel i Berlin. Efter yderligere koncerter og rejser samledes bandet i januar 2017 i Porvoo i Finland, for at indspille albummet i Mankku studio med Grizzly Bear’s Chris Taylor som med-producer. https://youtu.be/Pj1P-n5nMFk På albummet 1982 udforsker bandet – både musikalsk og tekstmæssigt – minderne fra deres opvækst samt et håb om en lysere fremtid i en utilregnelig tid, der føles mere og mere usikker. ”At finde livsværdier, at opgive livsværdier … vores civilisation, vores måde at leve på er truet og udfordret…” fortæller Clausen. “Jeg siger vores tid, men det kunne også sagtens være MIN tid, MIN alder. Hvad tænkte min far, da han var 35 år gammel. Det spekulerer jeg over, og det tænker jeg, at albummet spekulerer over”. På trods af tvivl og søgen har de fire musikere et fast greb om deres nye band og nye lyd. For et band, som oprindelig udsprang af en entusiastisk spontanitet, er 1982 et stort og sofistikeret skridt fremad. Beslutningen om at danne Liima var måske overmodig, men resultatet taler for sig selv.

LIIMAS EUROPATURNÉ: 2018

16-Jan - Uebel & Gefährlich - Hamburg, DE 17-Jan - Festzaal Kreuzberg - Berlin, DE 18-Jan - UT Connewitz - Leipzig, DE 20-Jan - Strom - Münich, DE 21-Jan - B72 - Vienna, AT 22-Jan - Magnolia - Milano, IT 23-Jan - Rockwoche Festival, Zürich, CH 24-Jan - Hasard Ludique, Paris (FR)- Paris, FR 25-jan - Bitterzoet, Amsterdam, NL 26-Jan - Blue Shell, Cologne, DE 27-Jan - AB CLUB, Brussels, BE 28-Jan - Hospice d´Havré, Tourcoing, FR 30-Jan - The Lantern - Bristol, UK 31-Jan - Soup Kitchen - Manchester, UK 01-Feb - Summerhall - Edinburgh, UK 02-Feb - Oslo - London, UK 03 Feb - Grasnapolsky Festival, Radio Kootwijk, NL

1982 tracklist

1. 1982

2. David Copperfield

3. Life is Dangerous 4. People Like You https://youtu.be/ugspVHQefRA 5. 2-Hearted 6. Kirby's Dream Land 7. Jonathan, I Can't Tell You 8. My Mind is Yours