Hun ligger i krig med Katy Perry, og så skriver hun tekster, som minder om noget fra min ekskærestes dagbog; “Oh I lie here in the wet patch / In the middle of the bed / I’m feeling pretty damn hard done by / I spent ages giving head”.

Lily Allen er ret forfriskende i en pop-verden, hvor alle tøserne ligner hinanden, for hun bringer attitude og et kækt glimt i øjet ind i gamet. Der er blevet tilført techno-trommer og crunk-snares til sangene, mens teksterne – som på debuten ”Alright, Still” fra 2006 – er lige i øjet og dejligt provokerende. ”Perlerne” på albummet er ”Fuck you” og ”Never gonna happen”. Det er et kanonveludført pop-album, der rammer plet, men mangler dybden og overraskelsen fra første album.

Mads Viksnins – Foto: Simon Emmet