Lix: Studiebøgernes Spotify

Blot 22-årige Camilla Hessellund Lastein er grundlæggeren bag virksomheden Lix Technologies, der satser på at blive studiebøgernes svar på Spotify. Det er meningen at tjenesten skal være klar til forårssemesteret

Lix er en tjeneste, der lader dig få adgang til dine studiebøger online – ligesom Spotify med sange. Desuden gør Lix det let at søge i teksterne, dele noter, samt lave egne noter i teksterne. Man betaler et fast månedligt beløb for at få adgang til tjenesten.

Camilla udtaler til Metroxpress: “Da jeg selv var studerende på Handelshøjskolen i Aarhus, syntes jeg det var super irriterende,  at man skulle slæbe rundt på alle de bøger, og så blev idéen ligesom født der.”

Fornylig fik hun en investering på tre millioner kroner fra Vækstfonden og de to private investorer Søren Skovbølling og Joachim Majholm. Pengene skal gå til markedsføring og løn.

Idéen bag Lix stammer fra sommeren 2013, hvor Camilla brugte hele sommeren på at undersøge markedet for en tjeneste til studiebøger. I april 2014 vandt hun et legat fra WeLoveStartups, der så potentiale i konceptet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.