Oprydning

tor, 08 okt 2009

Lortemand og eneboer på flugt

To af dansk films store stjerner, NIKOLAJ LIE KAAS og NIKOLAJ COSTER-WALDAU, spiller for første gang sammen i ny dansk film om flygtende lortemænd, eneboere og evigt liv. Anders Thomas Jensen, manden bag blandt andet ”Blinkende lygter”, ”Adams æbler” og ”Sprængfarlig bombe”, er tilbage med endnu en vanvittig komedie, ”Ved Verdens Ende”. Nikolaj Coster-Waldau spiller eneboeren Severin, der i Indonesien har fundet en blomst, som tilsyneladende kan give evig ungdom. Og han skyder på alt og alle, der prøver at nærme sig den – blandt andet et engelsk filmhold, der udslettes fuldstændigt. Severin dødsdømmes, og den danske psykolog Adrian, i skikkelse af Nikolaj Lie Kaas, sendes til Indonesien for at mentalundersøge ham. Severin påstår nemlig hårdnakket, at han er 129 år gammel, og at det er planten, der har holdt ham i live så længe. Og det kan naturligvis ikke passe eller hvad? Før Severin og Adrian får set sig om, er de dog på flugt gennem den indonesiske regnskov med både politi, militær og en bande gangstere i hælene. Årsagen til flugten? Det er noget med at vise en lort frem for den forkerte person ...

Tidsbaseret humor

Det er Nikolaj Lie Kaas, der må lide den tort at blive kaldt ”lortemanden” af det indonesiske politi på grund af en grum misforståelse med et toilet, der ikke trækker ordentligt ud. Jo jo, det er Anders Thomas Jensen for alle pengene. Nikolaj Lie Kaas fortæller da også, at han er glad for samarbejdet med instruktøren, der går mere end ti år tilbage. - Jeg er især forelsket i hans replikker. Vi tænker også meget ens, måske specielt den gang, hvor vi gik meget sammen. Så en Anders Thomas-replik kunne i virkeligheden være ens egne ord fra for to branderter siden. Det er dog ikke kun en fordel, at samarbejdet mellem de to er så indarbejdet, mener Nikolaj Lie Kaas. Netop fordi de to har så meget historie sammen, skal de passe på med ikke bare at gentage sig selv. - Man skal lige en gang imellem tjekke, om stilen holder stadigvæk. Anders Thomas’ komedier er meget tidsbaserede, så man skal være meget opmærksom på, om noget, vi har grinet af tidligere, stadigvæk er sjovt, for eksempel den meget kyniske humor, som er Anders Thomas’ varemærke. - Et godt eksempel er ”I Kina spiser de hunde”, der kom for ti år siden. Den passede rigtigt godt til sin tid, men er fuldstændig outdatet nu. Det er slet ikke der, man er længere rent humormæssigt.

Det absurde trak i Coster-Waldau

Om stilen holder stadigvæk kan biografseere så afgøre fra 9. oktober, hvor ”Ved Verdens Ende” har premiere over hele landet. I hvert fald holdt manuskriptet så godt, at filmens anden Nikolaj, med efternavnet Coster-Waldau, var nødt til at vende hjem fra USA for at være med. - Jeg fik manuskriptet, mens jeg var i New York og spillede med i en tv-serie om en mand, der ikke kunne dø (New Amsterdam, red.). Og så fik jeg det her manuskript om en mand, der ikke kunne dø, hvilket jeg syntes var ret sjovt. - Der var noget absurd mærkeligt ved det. Og så er der noget grundlæggende sjovt ved idéen med en mand, der er overbevist om, at han har fundet kilden til evig ungdom, og så vil han ved Gud ikke dele den med nogen som helst.

Den danske recept

Det er en typisk dansk recept, at der netop er plads til at blande de absurde, skæve og mærkelige elementer med komedie, drama og action, mener både Lie Kaas og Coster-Waldau. Sidstnævnte fik sit gennembrud i Ole Bornedals ”Nattevagten” fra 1994. En film, der senere blev solgt til USA, hvor den blev lavet i en amerikansk version med Ewan McGregor og Nick Nolte i hovedrollen. - I den amerikanske version fjernede de alle de ting, der gjorde den lidt mærkelig. For eksempel at der var en kvindelig præst og generelt alle de religiøse elementer. Og når du tager det væk, så fjerner du også det specielle ved filmen. Nikolaj Lie Kaas mener, det også handler om, at danske instruktører føler mere ejerskab over deres film, end hvad der er tilfældet i udlandet, hvor instruktøren mere gør, hvad filmselskabet giver ham besked på. Nikolaj Coster Waldau Født: 27. juli 1970 Filmografi Nikolaj Lie Kaas Født: 22. maj 1973 Filmografi - Du får sjældent en dansk instruktør til at svare på, hvad genre hans film er. Han føler, at filmen er hans. Og da han som menneske indeholder mere end bare én genre, så blander han elementerne. For han vil gerne have en film til at bestå af alle de elementer, han selv består af.

Første gang de arbejder sammen

Den danske andedam af skuespillere er relativt lille. Man kan ifølge Nikolaj Coster-Waldau ikke være med i en dansk film uden at møde nogen, man har arbejdet sammen med før. Men på trods af det er ”Ved verdens ende” faktisk første gang, at to af dansk films store navne – Nikolaj og Nikolaj – arbejder sammen. Og de har fundet ud af, at de svinger godt sammen, selvom Nikolaj Lie Kaas i første omgang kigger misbilligende på Coster-Waldau og siger ”Nej, jeg håber, det var det!” på spørgsmålet om, om de to skal lave flere film sammen. Herefter kommer de godt i gang med interne jokes om, at de skam allerede har lavet flere film sammen. Noget indonesisk porno er det blevet til, nu de alligevel var i landet. - Det er jo ikke altid, man svinger sammen, når man er på optagelse, men det gjorde vi. Vi hyggede os sammen, når der var pauser, siger Nikolaj Lie Kaas.

Danske skuespillere er gode

Hvis ikke de to mødes igen i en dansk produktion, kan det være, at det bliver en udenlandsk instruktør der forener dem i en fremtidig film. I hvert fald har begge Nikolaj’er slået deres navne fast uden for Danmarks grænser. Coster-Waldau har lagt det meste af sin karriere i udlandet siden ”Nattevagten”, mens Nikolaj Lie Kaas først inden for de senere år har fået foden inden for i Hollywood. Senest med stor succes og anmelderros for sin rolle som lejemorder i filmatiseringen af Dan Brown-romanen ”Engle og dæmoner”.

Oplevelserne fra udenlandske produktioner har sat danske skuespilleres evner i perspektiv, mener de begge. - Når man spiller sammen med udenlandske skuespillere, opdager man, at danske skuespillere har et højt niveau, siger Lie Kaas. - Og indstillingen er i top. Det er det positive ved Janteloven. Når man som dansker stiller sig op på en scene, så skal man eddermame have noget at have det i. - Ja, og så er danske skuespillere uddannet, supplerer Coster-Waldau.

- Præcis. Og jeg hører også meget fra instruktører, at når man beder danske skuespillere om noget, så gør de det. Vi har nogle redskaber, som gør, at vi kan spille en rolle på flere måder, fortsætter Lie Kaas, inden Coster-Waldau med dansk hang til beskedenhed understreger, at nu skal det jo ikke lyde som om, at vi bare er for fede. Det er Lie Kaas ikke så bange for. - Nej, jeg er da meget stolt over at være en del af den danske skuespiller-kennel, fordi jeg synes, standarden er høj.

af ERIK CHRISTIAN LARSEN - foto ERLING JØRGENSEN

Har I nogle forbilleder inden for skuespil? Lie Kaas: Jeg tror, du (Coster Waldau) har mig som forbillede? Coster Waldau: Ja, det er rigtigt. Altså, det er jo meget svært at tale om, nu når du sidder her. Lie Kaas: Ja, det må være svært at være så tæt på mesteren. Coster Waldau: Nej, jeg må sige Daniel Day Lewis på grund af, at han spiller så stort og trykker den så meget af. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde ham et forbillede, men jeg beundrer ham. Lie Kaas: Jack Lemmon. Jeg elsker hans tvivl, som han altid formår at formidle i sine roller. Og så vil jeg også sige Ove Sprogøe. Yndlingsfilm? Lie Kaas: Mit Liv Som Hund, Magnolia og Monsterjægerne. Coster Waldau: Sagde du ”Monsterhjerne”? Lie Kaas: ”Jægerne”, for helvede!!! Coster Waldau: Nå, ”jægerne”, jamen så tal dog ordentligt, mand! Min yndlingsfilm må være ”Der var engang i Amerika”. Robert de Niro er fuldstændig fantastisk i den film.