JAZZ: Den dominikanske stjernepianist Michel Camillo – godt hjulpet af DR’s Bigband – tog publikum med storm med uropførelse af bigband arrangement af Gerswins ”Rhapsody in Blue” og gamle selvskrevne skatte.
Af Tinus Elsig
Det er næppe en underdrivelse at kalde den snart 60 årige pianist og jazz-virtuos Michel Camillo for en levende legende. Navne som Anthony Jackson, Dave Weckl, Michael Brecker, NHØP og Jaco Pastorius har gennem tiderne slået pjalterne sammen med den hjertelige og hamrende energiske Camillo. Søndag genoptag han for en kort stund samarbejdet med vel nok det bedste vi kan præstere herhjemme indenfor bigbands – nemlig DR’s Bigband. I en koncert, der nærmest kun kunne skuffe beviste Michel Camillo, at han trods sin fremskredne alder stadig har sin musiske legesyge intakt.
Egne numre bedst
Selvom Gershwins ”Rhapsody in Blue” var præsenteret som aftenens højdepunkt, var det Camillos egne numre, der efterlod det stærkeste indtryk. Særligt numre som det 80’ser klingende ”Not Yet”, den inderlige ”Just Like You” og den helt igennem swingende ”Why Not” løftede koncerten til forbløffende højder. I det hele taget er det scoop af Aarhus Musikhus, at kunne tiltrække så stort et navn som Michel Camillo – også hans rødder i det Københavnske Jazz-miljø til trods, hvor blandt andre NHØP og det dengang eksisterende Café Montmartre har haft fornøjelsen af hans samarbejde.
Hatten af for Gershwin-eksperiment!
Gershwins ”Rhapsody in Blue” rundede første set af. Dette stykke, der svæver mellem både det klassiske og jazzede – og i Camillo’s bigband arrangement også i det latinamerikanske – var et eksperiment af dimensioner. På mange måde fungerede det egentligt godt. Omvendt blev det mere komisk end smukt. ”Det lyder som noget fra en tegnefilm”, mumlede min sidemand. Og ja, det gjorde det faktisk. Man forestillede sig Tom på jagt efter Jerry. Ikke nødvendigvis et dårligt billede. Alligevel virkede det lidt konstrueret og fremstod på en måde ufærdigt med mange små brudstykker end hvad umiddelbart syntes harmonisk. Og så alligevel – hatten af for legesygen!
Højt humør, stående applaus og kedelig exit
Gik man til koncert med vinterdepression d. 26/01 i Aarhus Musikhus, var det formentligt vendt til det bedre efter godt 2,5 time i selskab med humørbomben Michel, der uddelte talrige knus til dirigenten og masser af kærlighed til publikum på en aften, der vil blive ved med at stå som en af de største for Aarhus Musikteater i år 2014. Det var klasse! Eneste skår i glæden var det lidt halvkedelige ekstranummer, der ikke bød ind med mere end hvad vi allerede havde hørt. Her havde det været fedt med endnu en Camillo-klassikker eller måske endda med et solostykke af Camillo. Men man kan jo ikke få alt!
5 ud af 6 stjerner.
