MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 22 jun 2015

Magnetic Field - ny single fra Emma Acs

Emma Acs lader andre ting komme frem og "dæmonerne synger.” (Foto: Lasse Dearman)

"I’ll do anything to get close to you” synger Emma Acs på ’Magnetic Field’ - siglen fra hendes kommende album, der udkommer til efteråret

LYT HER

På sin debut, "Champagne", skabte Emma Acs popsange så klare og berusende som drikken albummet tog sin titel fra. Nu har hun skabt en plade, der lokker lytteren langt ind i sit fortryllede univers, blot for at lade sirenesangen forsvinde, lige så snart man tror, man er ved at komme tæt på.

https://youtu.be/eUqoQo4SFDc

”Før troede jeg, at jeg kun havde én stemme”

fortæller Emma Acs.

”Men på den her plade ville jeg også lade andre ting komme frem. Nogle gange er det som om, det er dæmoner, der synger.”

Resultatet er et album, der er fascinerende flerstemmigt – nogen gange bogstavelig talt, som på "Telefon Duet", et nummer hvor Acs synger duet med sig selv.

Ligesom vokalen er blevet fragmenteret er sangstrukturerne blevet løsere og lydbilledet mere uforudsigeligt, og det er måske ikke overraskende at dette komplekse og  album både er et resultat af en rejse og en personlig krise.

”Jeg havde en stor nedtur efter ’Champagne’, hvor jeg ikke følte, jeg ville lave musik mere. Jeg følte, at jeg hele tiden gentog mig selv, og at jeg var nødt til, at lære at lave musik på en anden måde.”

Denne søgen efter et nyt udtryk bragte både Emma Acs på europæisk tourné med den sagnomspundne avantgardemusiker Jack Name, og til Portland i USA, hvor hun arbejdede på en EP med Matt Hollywood fra legendariske Brian Jonestown Massacre. Den omflakkende rejse endte imidlertid i Los Angeles: ”Pludselig forstod jeg præcis, hvordan jeg kunne sammensætte musik, præcis som jeg ville. Jeg forstod, hvilke farver jeg ville skabe. Og da jeg kom hjem, vidste jeg, at jeg ville lave en plade.”

Pladen, som Emma Acs ville lave, udfordrede alle hendes idéer om, hvordan en sang skal opbygges.

”Før har jeg altid haft en idé om, at der skal være en rytmeguitar ét sted, trommer ét sted og en bas et tredje. Men denne gang indspillede jeg bare en masse, og fjernede så halvdelen igen. Det var en helt anden proces - en collage af de forskelligste ting.”

Heldigvis havde Acs fundet den perfekte producer til et sådant projekt.

”Jeg tror, at jeg og Nis Bysted begge to arbejder meget kaotisk. Man går rundt og leger, og løber rundt i studiet, og til sidst ender man måske med at tage percussion i munden, for det kan man jo lige så godt.”

Dén totale frihed var, hvad der skulle til for at skabe et album, der er som en feberdrøm, der glidende skifter mellem de sødeste melodier og de uhyggeligste lyde; uimodståeligt og uhyggeligt på samme tid.