Milan og Real Madrids målmænd kvajede sig i Champions League – se deres drop her.

Real Madrids målmand Iker Casillas havde en skidt dag.
Det gik helt galt for målmændene i onsdag aftens kamp i Champions League mellem Real Madrid og AC Milan. I første halvleg tabte Milans målmand Dida bolden for fødderne af Raúl, der bragte spanierne foran 1-0. I anden halvleg var det Real Madrids målmand, der kvajede sig. Iker Casillas lavede en “Steffen Rasmussen”, da han fuldstændig fejlbedømte bolden, der sprang forbi ham og videre til Pato, der kunne score. Den underholdende kamp, som Milan vandt 3-2, bød også på et pragtfuldt langskudsmål fra Milans midtbanespiller Andrea Pirlo, der bankede bolden i nettet fra 35 meters afstand.
Se målene og målmandsdroppene her:






