MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 26 jun 2015

Man må elske Jesse Hughes

Eagles of Death Metal, 

Rock Werchter, Belgien
None

None

 

Anmeldt af Amir Amirian

Ørkenrockerne leverede en halvrodet og småsløj koncert torsdag middag, hvor begge guitarer mudrede. Det var dog stadig underholdene og en oplevelse, særligt da Hughes var i front

EODM

gik på med "Bad Dream Mama", og fra starten var der distortion til folket. Drengene er sgu nogle karakterer. Guitaristen, David Catching, har et kæmpe hvidt skæg, er iført en sombreo og spiller på sin lækre Flying V. Han ligner Billy Gibbons fra ZZ Top. Og så er der Jesse Hughes.

EODM

er Hughes og ingen andre. Han vrikker med hofterne, danser rundt på scenen og prædiker, som var han en rockpræst. For hver ting han siger til publikum, siger han "Can you dig it" og "Amen". Han ligner en kliché på en hillbilly, der drikker for mange budweisere. Særligt med hans overskæg og de seler, han er iført. David og Hughes guitarspil roder meget. Og det skal ikke forveksles med den rå lyd.

EODM

har en rå Rock'n'Roll-lyd, som er intet mindre end fed. Men guitarerne roder sammen, og det virker ikke som om, de er sammenspillet. Det fremstår som usammenhængende smadder. Til gengæld er deres timing med trommeslageren helt perfekt. Alle breaks sidder lige i skabet. På et tidspunkt går lyden på Jesses guitar amok og brager festivalen væk. Det overrasker ham, og han udbryder på flamsk: "Hold da kæft" og adresserer derefter lydmanden med: "That scared the shit out of me". Han er sgu sjov! Drengene spillede mange af deres klassikere, såsom "Cherry Cola", "Boys Bad News" og "Whorehoppin'". Det er skønt at se dem live. Man kan mærke, de gerne vil være på scenen. De leger, som stod de hjemme i øvelokalet, og de har julelys i øjnene. Desværre er publikum ikke lige så opstemt som bandet. Folk står som tændstikmænd og kun indimellem bliver der rocket med. Det er meget muligt, at Hughes ikke kan spille guitar, og at han kun kan synge til dagen og vejen, men man kan ikke lade være med at elske ham alligevel. Han er underholdene, og man får et kæmpe smil på læberne. Og vigtigst af alt: Han er til stede. Inden bandet afslutter, siger han: "Jeg har fået af vide, at jeg skal gå af scenen, men jeg sagde FUCK NEJ! Jeg vil ryste min pik, og der er intet, du kan gøre ved det! - Can you dig it?" Han slutter af med at smide sin trøje ud til publikum og hopper ned til nogle piger, der har lavet et skilt til ham. Giver dem et kys på kinden og siger tak for støtten. Ikke den store musikalske oplevelse, men hold kæft det er underholdene!