Ibrahim El-Faour går forrest, når det gælder integration. Han holder fast i sine muslimske værdier, selv om han er blevet røvrendt af journalister, har oplevet racisme på arbejdsmarkedet og er blevet tilbudt 10.000 kr. for at drikke en øl.
25-årige Ibrahim El-Faour bærer ikke våben, sælger ikke narko, og har ikke slået nogen ihjel. Han har heller ikke slået nogen bevidstløs med et cirkelspark. I det hele taget minder han slet ikke om den beskrivelse, man af og til ser i de danske medier af danskere med anden etnisk herkomst.
Derimod prøver Ibrahim at nedbryde danskernes fordomme, og derfor har han meldt sig som rollemodel for Integrationsministeriets kampagne ”Brug for alle unge”. Det er dog ikke altid, journalisterne gider høre de positive historier. Det oplevede han, da han for nogle år siden blev interviewet til ”B.T.”
- De insisterede på at fotografere mig, mens jeg havde hættetrøje og kasket på. Da artiklen udkom, var overskriften ”Bag voldens kvarter bor Ibrahim”. Så ringede jeg til journalisten og spurgte, hvad der lige skete der, for det havde vi slet ikke snakket om.
”Vi journalister er ikke altid til at regne med”, lød svaret.
Kort efter kunne Ibrahim desuden se billedet af sig selv i en artikel i ”ErhvervsBladet”.
- Artiklen handlede om, at 37 tyrkere ikke kunne få arbejde i Århus. Jeg er ikke tyrker, men de havde bare brugt billedet alligevel uden at spørge mig, siger Ibrahim og trækker opgivende på skuldrene.
10.000 kr. for en tår øl
IBRAHIM EL-FAOUR
25 år - født 20. august 1984 i Libanon Forældrene flygtede fra borgerkrigen Har boet i Danmark siden han var tre år Spiller fodbold på eliteplan De dårlige oplevelser har dog ikke taget modet fra Ibrahim. Han vil gerne mødes med TJECK og fortælle om, hvordan det er at bo i Danmark med en anden etnisk herkomst end dansk. Ibrahims dagligdag ligner de fleste andre unge danskeres bortset fra, at han er praktiserende muslim og beder fem gange om dagen. Han har aldrig røget en cigaret og aldrig drukket alkohol. Men ifølge Ibrahim kan man sagtens blive accepteret i det danske samfund, selv om man ikke drikker sig i hegnet hver weekend. Hans erfaring er, at man får mere respekt, hvis man bevarer sin integritet og står ved den person, man er. - Da jeg gik på HH, var jeg til en skolesammenkomst, hvor en af de smarte Rungsted-drenge sagde til mig: ”Ibrahim, du får 2.000 kroner, hvis du tager en tår af en øl.” Jeg grinede og sagde, at jeg ikke ville drikke øl, om jeg så fik 10.000 kroner for det. Så smed han sgu 10.000 kr. på bordet og kiggede på mig: ”Ta’r du så den øl?” - Jeg svarede, at han kunne klaske, hvad han ville på bordet, uden at det ville ændre noget. Det gav mig respekt, for jeg havde markeret mine grænser.Racistisk arbejdsgiver
Ibrahim har også oplevet, at det kan være svært at få et job i Danmark, hvis man ikke har et navn, der lyder dansk. - En af mine venner så et opslag, hvor de havde brug for en service-medarbejder. Da han ringede og præsenterede sig, lød svaret, at de lige havde ansat en anden. Så ringede han igen til samme nummer og sagde i stedet, at han hed Søren. Så var stillingen pludselig ledig, siger Ibrahim, der fortæller, at hans ven i stedet begyndte at studere til markedsførings-økonom.Afviste prof-kontrakt
For Ibrahim har det været vigtigt at få en uddannelse. Derfor takkede han nej, da han som teenager blev tilbudt en ungdomskontrakt som professionel fodboldspiller i USA. - Jeg var kun 15 år, og jeg var overhovedet ikke klar til at flytte hjemmefra. Desuden var jeg lige startet på HHX. I dag er Ibrahim glad for, at han ikke satsede udelukkende på fodboldkarrieren. I stedet har han taget en kontor-uddannelse og er nu ved at uddanne sig til markedsførings-økonom. - I Danmark er uddannelse nøglen til succes. Hvis jeg kun havde spillet fodbold og var endt som fodboldinvalid, havde jeg ikke haft noget at vende tilbage til, siger Ibrahim, der har været meget skadet i sin voksne fodboldkarriere.En god brobygger
Trods sine mange skader har Ibrahim spillet fodbold på eliteplan i adskillige år. I B93 spillede han under den tidligere Superliga-træner Ole Mørch, der gav ham prisen som årets kammerat i klubben. Ved den lejlighed sagde Ole Mørch, at Ibrahim var en god brobygger, for han havde bevaret sin religion og sin baggrund, og han gik forrest, når det gjaldt integration. Ole Mørch havde ellers ikke haft den store tiltro til Ibrahim i starten. Han gjorde det klart for ham, at han ikke ville komme på holdet, fordi der var stærkere spillere på den samme position. - Jeg gik hjem og tænkte over det og kom frem til, at jeg nægtede at forlade et sted uden at gå derfra som en succes. Så jeg sagde tak for snakken og meddelte træneren, at jeg var klar til at kæmpe for min plads. Så grinede han og sagde, at jeg havde den rette indstilling. Selv om Ibrahim spillede på hold med spillere med erfaring fra Superligaen, blev han kåret til holdets spiller seks kampe i træk. - Jeg stod over for noget, der var svært, men jeg tog udfordringen op. Det er lidt det samme, hvis du skal til en eksamen. Så sig til dig selv: ”Det er mig, der kommer med produktet. Det er mig, der sætter dagsordenen.” Man skal ikke lade sig kue. Sådan har jeg det også i fodbold. De sidste tre år har jeg været skadet det meste af tiden, men jeg bliver bare ved. Det er kun Gud, der kan få mig væk fra fodbold.FODBOLD PÅ BRASILIANSK
Spillede med Brasiliens OL-hold
- På et tidspunkt havde jeg en brasiliansk træner, der tog mig med til Brasilien, hvor jeg spillede med i en opvisningskamp for spillere fra Brasiliens OL-hold og fra den brasilianske liga. Det er sindssygt, så gode brasilianerne er. Vi bliver imponeret, når vi ser Ronaldinho på tv, men der løber 1.000 af hans slags rundt dernede.I selskab med Romario
- Da jeg skulle spille i Brasilien, mødte jeg Romario. Min træner bad ham om at tage godt imod mig, men det gad han ikke rigtig, for han var lidt smart. Men da Romario fandt ud af, at jeg var dansker ligesom Michael Laudrup, som han spillede sammen med i FC Barcelona, trak han på skuldrene og sagde ok.Fodbold på brasiliansk
- I Brasilien mødte spillerne op en time før kampen. I tre kvarter sad de bare og snakkede om damer og andet pjat. Da der var 10 minutter til, at kampen skulle starte, spurgte jeg træneren, om de strejkede. Næh, de skulle bare have en trøje på, så var de klar. Og de spillede på et højere niveau end samtlige danske spillere, jeg har set.BRUG FOR ALLE UNGE
Er et projekt i Integrationsministeriet, som arbejder på at få flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til at tage en ungdomsuddannelse. ”Brug for alle unges” rollemodeller tager ud på skoler og fortæller om deres erfaringer med at vælge en uddannelse, og om nogle gange at måtte gå en omvej for at finde ud af, hvad man vil. Ibrahim er en af dem. Gå ind på www.brugforalleunge.dk og læs, hvordan din klasse kan få besøg af rollemodellerne.tekst og foto MICHAEL JEPSEN
