MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 25 feb 2019

Manden bag kæmpehittet ’Nede Mette’ er tilbage

Første udspil fra denne nye version af Blak er singlen ’Hallo’, som bliver gæstet af Xander

I 2017 var Blak alle vegne med det landsdækkende hit ’Nede Mette’. Sangen blev et af årtiets største popsuccesser og slog et hav af rekorder. I skrivende stund har nummeret om den rebelske pige rundetca. 30 mio. streams. Siden da har Blak holdt en pause fra musikken, for at redefinere sig selv. Nu er han tilbage,og resultatet er singlen ’Hallo’, der bliver gæstet af Xander.

Gik guld på 10 dage

Faktisk var det slet ikke meningen, at ’Nede Mette’ skulle udgives. Sangen kom til verden under en studiesession en dag tilbage i 2011. ”Sangen blev lavet en dag, hvor jeg egentligt bare hyggede med nogle venner, og havde det sjovt i studiet. Alle fangede lynhurtigt hooket, og kunne synge med på den. Når jeg kiggede på folk imens dehørte den, lagde jeg mærke til at deres øjne lyste op.” https://youtu.be/9-0PhmrYGXs Blak besluttede sig at lægge ’Nede Mette’ på hylden og fokusere på en mindre poppet lyd de efterfølgende år. I 2016 besluttede Blak at det var tid til at hive ’Nede Mette’ frem igen og gå all-in. Han reproducerede sangen og udgav den, dog uden de store forventninger fra folkomkring ham og pladeselskabet. Men som tidligere nævnt, så havde Blak en idé om, at nummeret kunne noget specielt og Danmark nok skulle blive ’Nede Mette’. Kun ti dage senere blev nummeret guldcertificeret, og Blak blev kanoneret til toppen af den danske musikindustri.

Tog en pause og fandt sig selv

Da festen var ovre, stod Blak overfor udfordringen, at skulle komme op med en efterfølger til det landsdækkende hit. ”Alle ville have at jeg skulle lave 10 nye ’Nede Mette’-sange”, fortæller Blak og fortsætter: ”Der var meget pres på fra alle kanter. Det gjorde det svært at udvikle sig. I stedet valgte jeg at stoppe op og spørge mig selv, hvad det virkelig var jeg havde lyst til at lave.” Pausen brugte Blak på at fundere over den sindssyge oplevelse han havde haft med ’Nede Mette’, hvad han havde lært, og hvad han ville gøre anderledes i fremtiden. Konklusionen var, at det var tid tilat lytte til sig selv og begynde at lave en type musik som, afspejler den udvikling han har været igennem som menneske de seneste år. LYT HER Første udspil fra denne nye version af Blak er singlen ’Hallo’, som bliver gæstet af Xander. Sangen vidner om en mand der har gjort sig nogle livserfaringer, og står frem og adresserer sine fejl overforkvinden han vil have.