Hårdtarbejdende mørkemand returnerer med album og turné
Man kan ikke beskylde Mark Lanegan for at hvile på laurbærene. Siden hans sidste album med Mark Lanegan Band, har han indspillet et album med Duke Garwood (Black Pudding), indspillet et album med covernumre (Imitations), udsendt en opsamlingsplade (Has God Seen My Shadow?), lagt en jule-EP under træet (Dark Mark Does Christmas 2012), samt udgivet singler med Moby og Warpaint. Og for et par måneder siden udgav han så EP'en No Bells On Sunday, som en forløber for det kommende album Phantom Radio, der udkommer til oktober. Til november fylder Lanegan 50, og det er generelt et imponerende spor, han på 30. år trækker efter sig. Lige fra hans 1984 debut med The Screaming Trees, hans indtræden i Queens Of The Stone Age i 2000, hans samarbejde med henholdsvis Greg Dulli (The Gutter Twins) og Isobell Campell, samt naturligvis hans soloalbums, der bl.a. tæller de voldsomt anmelderroste albums Whiskey For The Holy Ghost og Bubblegum. Til alt held finder Mark Lanegan - sit travle studieliv til trods - også tid til at turnere, og det er med stolthed, at vi kan præsentere en af de største stemmer i de sidste 30 års amerikansk rockmusik, når Mark Lanegan Band til februar gæster Amager Bio (Kbh) og Train (Aarhus) med albummet Phantom Radio i rygsækken. I følge den notorisk dystre Lanegan selv, er han netop nu så glad som han nogensinde har været: "I’ve got better at distilling what makes a successful song for me and what doesn’t. I think I’ve become more discerning. But less active at the same time. It’s a nice balance to strike when you’re 50! I don’t get as crazy about it as when I was younger. It was a lot harder, when I was younger, to write songs."
