Apple Watch er på mange måder en forlængelse af ens mobil. Vejl. pris: 2799 kr.
Apple Watch er på mange måder en forlængelse af ens mobil. Vejl. pris: 2799 kr.

Markedets bedste SmartWatch

Lige siden Apple introducerede deres første smartwatch tilbage i 2015 har det nye sort været smart-ure. Det nye gadget blev mødt med en del tvivl, da man ikke rigtig kunne se nødvendigheden af uret eller markedet for det. Hvad skulle det bidrage til som et løbeur ikke kunne bidrage til? Jeg må være ærlig at sige, at jeg selv var en af skeptikerne.

Bevares, det er ikke fordi, at uret er en nødvendighed i din dagligdag, men det er ret lækkert når man har det. Det giver en del muligheder og funktioner, som gør ens hverdag en smule sjovere.

watch 2

Apple Watch – Series 3. Vejl. pris: 2799 kr.

Funktioner

Det er særligt notifikationssystemet, der er lækkert. Apple Watch er på mange måder en forlængelse af ens mobil, og derfor kan man se alt ens mobil aktivitet på uret. Dermed kan jeg også tage stilling til om aktiviteten er værd at tage mobilen op for. Jeg kan afvise og modtage opkald direkte fra uret. Jeg kan se sms’er og besvare dem direkte fra uret – enten via hurtige standard beskeder eller via stemmekommandoen fra SIRI.

Apple Watch har en lang række standard apps, såsom vækkeur, kalender, fotos, musik, kort m.v. Kortet er f.eks., hvis man skal cykle til en ny adresse. Så kan man blot sætte navigationen til og følge urets henvisninger. Derudover findes der et væld af apps, der er kompatible med Apple Watch, heriblandt Messenger, Mobilepay, EasyPark, Soundhound, Hue m.v. Ja listen er sgu uendelig lang.

Herudover er der Apple Pay. Indtil videre er det Jyske Bank kunder, der kan anvende denne funktion. Jeg har gjort flittig brug af Apple Pay, og det er fedt, at jeg hverken skal hive min pung eller mobil frem, men blot kan klikke to gange på siden af uret også tappe på dankortmaskinen. Det er faktisk et ret godt party trick, da folk bliver meget imponeret over, at jeg betaler med mit ur.

En af de vigtigste features på uret er dens aktivitetsmåler og sportsprogrammer. Aktivitetsmåleren viser hvor mange kalorier du aktivt forbrænder ved bevægelse om dagen. Derudover viser den, hvor mange minutter du motionere om dagen, samt hvor oprejst du er i løbet af en dag. Sports app’en har en lang række indbyggede programmer, der både inkluderer intervaltræning, løb, svømning, cykling, roning m.v. Jeg har primært anvendt intervaltræning til Crossfit, hvilket fungerer virkelig godt. Jeg har ligeledes anvendt svømmeprogrammet under nogle ture i Bellahøj på 50 meter banen og løbeprogrammet til ture omkring Utterslev mose. Det er virkelig fedt, at uret har indbygget hukommelse til bl.a. musik, da jeg således kan have mine løbe-playlister på, og dermed løbe med hovedtelefoner uden at mobilen skal være med. Her kan du styre musikken direkte fra uret, ligesom du også kan, hvis du afspiller direkte fra mobilen.

watch

Funktionalitet & Design

Urets fungerer virkelig godt, og den er hurtig. Jeg har ikke oplevet at skulle vente på programmer åbnes eller lignende. Endvidere er den meget nem at styre og intuitiv at bruge. Dens akilleshæl er dens batterilevetid, da den ved minimal brug kan holde 2,5 dags batteri, men reelt skal den oplades minimum hver anden dag og gerne hver aften. Særligt hvis min bruger aktivitets programmerne, så sluger den batteri.

Designmæssigt synes jeg uret er pænt og elegant. Den gør ikke det store væsen ud af sig selv, hvilket jeg er fortaler for. Dermed kan folk selv få lov til at udtrykke det de vil ved at tilkøbe anden rem. Uret sidder endvidere behageligt på håndledet. Jeg er selv ret glad for, at man kan vælge forskellige baggrundsskærme, både med private billeder samt forud fabrikerede baggrunde. Mine forskellige baggrunde er af min dejlige nevø samt Mickey Mouse.

Konklusion

Det er utvivlsom en af markedets bedste smarture, og jeg vil faktisk være så vovet at sige, at det er markedets bedste. Baggrunden for dette er, at uret er hurtig og alle dens funktioner virker upåklageligt. Apple har tænkt sig grundigt om, og sørget for at urets funktioner holder, hvad de lover. Urets eneste store minus er batterilevetiden, som skal forbedres.

5-T-anmeldelse red

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*