Masanga Outreach - Håbet om et bedre Sierra Leone

27-årige medicinstuderende Kamilla Gundersen har tilbragt fire måneder i Rosint, Sierra Leone, hvor hun har hjulpet den lokale befolkning med deres sundhedsmæssige problemer, og med at forebygge sygdomme ved at introducere korrekt hygiejne og lægge planer med de lokale for, hvordan de bedst undgår sygdom.

Forfatter: Kamilla Gundersen

Min første dag i Rosint

Klokken er 6.30, og vi kører ud af Sierra Leones røde landevej. Der står ”Masanga Outreach” på min t-shirt. Byen Masanga ligger omkring en halv times kørsel fra landsbyen Rosint, hvor jeg skal arbejde de næste fire måneder. Jeg sidder på ladet af en bil og nyder solopgangen i horisonten – spændingen stiger. De mange forestillinger og ideer, jeg har gjort mig om arbejdet i Rosint, bliver snart indfriet. Vi bliver mødt af glade og smilende børn, som råber ’opotho’ (hvid mand) efter os, og de vil røre vores hænder og hår. Jeg er forberedt og har øvet mig i at hilse på det lokale stammesprog, Themne, som hele landsbyen i Rosint (og befolkningen i Masanga) taler. Hér tager det ofte flere minutter, inden man har hilst færdig, og det er meget uhøfligt for dem blot at sige ’hej’ for så bare at gå videre. Landsbyboerne virker glade over, at jeg forsøger på Themne, og jeg får kort efter min ankomst tildelt et lokalt navn, som jeg senere har brugt i flere sammenhænge. Det vækker stor glæde hos de lokale, som jeg møder, når jeg introducerer mig selv med mit sierraleonske navn: Kadijatu Kamara.

Baggrund

Jeg er 27 år og medicinstuderende, om godt et år bliver jeg læge. Jeg har valgt at arbejde for Outreach afsnittet af Masanga Hospital, da jeg synes forebyggende og oplysende sundhedsarbejde giver utrolig god mening i et land som Sierra Leone. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, og efter en grusom borgerkrig, der sluttede for blot 12 år siden, har landet kun et minimalt udbud af sundhedsydelser at tilbyde befolkningen. Der er alvorlig mangel på læger og sundhedsfagligt personale, men hvad der er mindst lige så vigtigt, er som sagt det forebyggende arbejde, der kan gøres for befolkningen. I Sierra Leone kæmper hospitalerne en hård kamp for at hjælpe de mange patienter, som søger lægehjælp. Problemet er, at mange patienter ser hospitalet som sidste mulighed og derfor kommer alt, alt for sent til den rette behandling. Derfor arbejder vi i Masanga Outreach helt ude i de små landsbyer, hvor vi underviser lokalbefolkningen og forsøger at opgradere niveauet i de små sundhedsklinikker i landsbyerne. I øjeblikket underviser jeg blot i en enkelt klinik i byen Malone. Sideløbende er jeg i gang med at udvikle et evalueringsforløb af vores undervisning, som skal være klar, før vi kan opstarte undervisning i flere klinikker. Masanga Outreach har også opstartet et initiativ, hvor vi gennem en ”bottom up” tilgang forsøger at lave en sundhedsplan i samarbejde med de mindre landsbyer med fokus på mødre- og børnesundhed. Projektet er på forsøgsstadiet og kører pt kun i én landsby, Rosint i Tonkolilidistriktet.

Fakta boks: ”Forberedelse og sponsorater”

Mit visum blev ordnet gennem det sierraleonske konsulat: Hornemansgade 36, 2100 København Ø, Tlf. 35265526. Visumformel kan også downloades og sendes med pas og betaling til konsulatet. Det kræver en invitation for at få tilladelse til at rejse ind i landet. Jeg blev sponsoreret af vaccinationsklinikken Udlandsvaccination I/S (www.vaccination.dk), der gav mig gul feber vaccination, der er den eneste påkrævede vaccination for indrejse til Sierra Leone. Derudover sponsorerede de det sidste booster af min hepatitis A+B (også anbefalelsesværdig for kortere ophold) samt rabies vaccination; denne er som sådan ikke nødvendigt som turist, men eftersom vi levede i junglen omgivet af mange omstrejfende hunde og katte var det en god idé. Ved rabies vaccination skal man stadig søge behandling i tilfælde af bid fra dyr, man har blot længere tid at løbe på. Derudover var jeg fra tidligere dækket ind med stivkrampevaccination (også anbefalelsesværdig for kortere ophold) samt tyfus vaccination, der anbefales ved længere ophold i landet. Af malariaprofylakse tog jeg Malastad, der er en billigere version af den kendte Malarone, med samme virkende stof. Rejseforsikring er meget vigtig, både som turist og på længere ophold. Sygesikringskortet dækker ikke i Sierra Leone og det kan derfor blive virkelig dyrt, hvis man komme til skade og ikke har en rejseforsikring. Det viste sig at være godt givet ud for mit vedkommende, eftersom jeg desværre måtte fremskyde min hjemrejse pga. Ebola epidemien, som lige nu hærger Sierra Leone og nabolandene. Jeg søgte samtidig fonde og legater til at dække nogle af de mange udgifter ved opholdet. Det var et hårdt arbejdet, men gavnligt.

Arbejdet mod en sundhedsstrategi

Kort fortalt har de tidligere udsendte for Masanga Outreach introduceret vores organisation samt arbejdstilgang for landsbyen. De har samlet landsbyboerne i et råd og i fællesskab fremstillet nogle problemstillinger, som landsbyen kan arbejde med for at nedbringe mødre- og børnedødeligheden i landsbyen. Beboerne har selv fremsat nogle visioner, som de skal arbejde mod fremadrettet. Mit første arbejde i landsbyen har dermed gået ud på at arbejde videre med de visioner, som landsbyboerne havde fremført. De er blevet struktureret og opsummeret, f.eks. ”alle skal sove under et myggenet”, ”vi bør få færre børn, så vi kan forsørge de børn, vi har”, ”alle gravide kvinder og syge børn skal gå til undersøgelse i sundhedsklinikken” osv. Næste skridt har været at finde frem til, i samarbejde med det lokale råd, hvordan situationen ser ud aktuelt i forhold til de forskellige visioner. Lige nu bor der f.eks. typisk for mange mennesker i husene, hvor det ikke er alle, som har en seng, og ydermere er der adskillige indbyggere, som ikke har et godt hus at bo i; de får for mange børn, og de bruger ikke familieplanlægning, selvom det er en mulighed, de kan benytte sig af; det er ikke alle gravide kvinder, som går til sundhedstjek på klinikken. Herefter er alle visioner blevet skrevet ned på hver sit ark papir og lagt ud i en lodret række. Alle tilsvarende udsagn omkring den aktuelle situation er ligeledes blevet skrevet på et papir for da at blive parret med visionen, som passede til. På den måde har vi da haft en lang række af papirer, der har givet et overblik over den aktuelle situation og den tilhørende vision for den fremtidige situation. Opgaven under denne session var, at landsbyboerne i plenum skulle lave så stor afstand mellem de to papirer for hvert par, så det visuelt kunne afspejle, hvor svært de følte, det var at nå den pågældende vision. På den måde kunne de bedre forstå, at nogle af deres visioner var forholdsvis nemme at nå, mens andre visioner ville tage lang tid og kræve hårdt arbejde at nå. Næste opgave var at finde frem til, hvilke udfordringer der var for at komme fra den aktuelle situation til at nå den fælles vision. Efterfølgende skulle de komme op med løsningsforslag til, hvordan landsbyen i fællesskab kunne overkomme udfordringerne og nå deres mål. For eksempel nævnte de ”manglende viden” og ”carelessness” som udfordringer på vejen til at få alle gravide kvinder til at gå til undersøgelse i klinikken de fire gange, der er tilrådet. Mulige løsningsforslag var ”uddannelse af de gravide kvinder” samt ”en ny bylaw/lokal regel”, således at de kvinder, som ikke gik til undersøgelserne, skulle betale en bøde.

Udfordringerne er mange

Det kan godt lyde på ovenstående beskrivelse, som om det hele bare er gået som smurt, og at processen har foregået til planlagt tid. Sådan fungerer det bare ikke i Afrika. Når noget går galt, eller når noget bliver forsinket, bruger de lokale ofte undskyldningen: »TIA« (This is Africa) eller »BMT« (Black mans time). De siger det med dyb alvor i stemmen - men med et smil på læben. Ofte tager det lang tid for landsbyens beboere at samle sig. Selvom vi efterkommer deres behov og møder ind kl. 6 om morgenen i landsbyen, venter vi ofte længe, før vi kan komme i gang - på trods af at alle kan se og høre os, når vi kommer. Desværre har vi måtte halvere flere sessioner, for at beboerne kunne nå at komme på arbejde kl. 9. Normalt arbejder de ikke om fredagen, men i denne periode har de skulle arbejde alle fredage, fordi de skulle så deres marker. En dag, hvor vi mødte op i landsbyen, var der lige kommet materialer til at bygge et hus, og alle landsbyens mænd var derfor travlt optaget med at hjælpe til med huset, hvorfor de ikke tid til at arbejde på sundhedsplanen. Det var utrolig smukt at se, hvordan de stod sammen og hjalp hinanden, når muligheden var der, men det viser samtidig, hvor svært det er at have en fast aftale med dem. Helt generelt fornemmer vi også, at det er svært for flere af landsbyboerne at koncentrere sig om en opgave længere tid ad gangen. Mange af dem, især kvinderne, har ikke gået i skole og er ikke vant til at reflektere over samfundsrelaterede problemstillinger eller at blive hørt. Vi har forsøgt at arbejde så kreativt og aktiverende som muligt og på så simpelt niveau som muligt med masser af illustrationer. Vi har også brugt historiefortælling som en kommunikationsform for at få flest mulige til at forstå en pointe. Det er meget spændende at arbejde på denne måde og at se, hvis blot spørgsmålene bliver gjort simple og bliver fremført med den rette metode, så kan de unge kvinder ofte bidrage med egne tanker og holdninger i diskussionerne.

Planlægningsgruppe

Efter arbejdet i plenum var der mange gode ideer og løsningsforslag til en kommende sundhedsstrategi. Der blev i plenum valgt 10 personer, som nu skulle arbejde i en planlægningsgruppe og komprimere det gode arbejde til en færdig sundhedsstrategi.

Ebola

Desværre er vi blevet nødt til at sætte arbejdet på pause den næste tid. Den 27. juli kom der to bekræftede Ebola tilfælde blot 15 km væk fra Masanga. Antallet af Ebolatilfælde har været stødt stigende den sidste måned og er nu oppe på 576 bekræftede tilfælde i Sierra Leone samt 247 dødsfald (WHO int, 6. august 2014). Masanga.dk, som er den frivillige organisation bag hospitalet i Masanga, har besluttet at nedlægge den kliniske del af hospitalet i en periode, da patienter og personales sikkerhed står i forreste række. WHO har nu oprustet deres støtte til landet markant og har erklæret landet i undtagelsestilstand – State of Emergency level lll. Dette er det højeste beredskab, som WHO opererer med; det samme beredskab man havde under borgerkrigen.

Eftertiden

Vi blev færdig med sundhedsstrategien, lige før jeg måtte rejse. De nye udsendte for Masanga Outreach kommer til at opstarte implementeringen af sundhedsstrategien i fællesskab med landsbyboerne. Vi håber, situationen kommer under kontrol, så de kan komme afsted igen inden længe. Samtidig med mit fortsatte engagement i Masanga Outreach starter jeg i september med en måneds vikariat på neurologisk afdeling på Glostrup hospital, og herefter påbegynder jeg mit 11. semester på Københavns Universitet. Arbejdet med Masanga Outreach har ligeledes beriget mig med personlige erfaringer og udvikling. Jeg har fået stor indsigt i den sierraleonske kultur samt en forståelse for, at der er andre måder at opfatte og forholde sig til sygdom på. I nutidens globaliserede verden er der et stigende behov for større indsigt i andre kulturers livssyn og sygdomsopfattelser, hvorfor jeg er sikker på, at jeg vil drage stor nytte af de erfaringer, jeg har gjort mig under mit ophold i Sierra Leone. Samtidig regner jeg stærkt med, at forebyggende projektarbejde, i ulandene såvel som i Danmark, kunne være et område, jeg vil fortsætte med at arbejde med Jeg glæder mig til at følge de nye udsendte i Masanga samt arbejde videre med projektformulering og evalueringsstrategi med organisationen herhjemme. Jeg regner med at vende tilbage til Masanga om et par år for at opleve udviklingen og resultaterne efter implementeringen af sundhedsplanen i Rosint på egen hånd.