KROP & SIND

man, 06 okt 2014

Meget lyst efter jeg er begyndt at have sex

Selvom sæden ryger ud kan der stadig være sædceller tilbage i skeden. (Shutterstock)

Pige/Kvinde på 16 år fra Odsherred:

Jeg har haft sex med min kæreste 3 gange og nu har jeg virkelig lyst til sex hele tiden hvad skal jeg gøre? Svar: Det er almindeligt at have mere lyst til sex i nogle perioder end i andre perioder af sit liv. Hvis du har lyst, kan du snakke med din kæreste om det. Måske har han/hun det på samme måde? Så kan I have sex lidt oftere måske? Har du desuden prøvet at onanere? Gennem at onanere kan du  også tilfredsstille din lyst. At onanere kan også være en god måde at lære sin krop bedre at kende. Prøv at kæle for dig selv over hele kroppen og mærk efter, hvor det føles dejligt. På ryggen, brysterne, maven, lårene og klitoris. Du kan prøve at fokusere på resten af din krop i stedet for kun omkring skeden og inde i skeden. Hvis du kender din krop godt via onani, vil det være lettere for dig og din kæreste at finde dine følsomste områder, når I har sex. På den måde kan du onanere under sex eller guide ham eller hende til, hvordan du godt kan lide at blive kælet for. De færreste piger kommer ved samleje, men skal øve sig i at stimulere klitoris for at lære at komme.  Du kan læse mere på Sexlinien.dk, hvis du f.eks. søger under emneordene lyst, onani eller klitoris. Find flere artikler om sex på tjeck.dk TJECK PÅ SEX ER PRODUCERET I SAMARBEJDE MED SEXLINIEN/SEX & SAMFUND.