På efterskolen stod musiker og tidligere x-faktor dommer Mette Lindberg på scenen for første gang. Hun lærte, at man skal turde stå ved sig selv, og ikke være bange for, hvad andre tænker om en.
Interview af Tinus Elsig
Hvorfor ville du gerne på efterskole?
»Da jeg gik i ottende eller niende klasse, var vi på besøg på en efterskole hvor de havde musik/drama/natur/Øko-landbrug mfl. som fag, og hverdagsliv ud over de almindelige skolefag. Der sad nogle piger i græsset og spillede guitar og digtede sange, imens nogle megacool drenge lavede tricks på skateboards. Et andet sted var der nogen der malede og syede tøj af eget design, det var smertende optimalt og idyllisk. Jeg fik følelsen af, at dem der gik der, havde det for fedt og havde mødt nye venner og fået ny energi«.
»Tanken om, at jeg kunne bo og tage min tiende klasse så sejt et sted, uden at der var nogen der kendte mig, og at jeg kunne være lige den jeg gerne ville være, og blive set på ny med nye åbne øjne føltes helt vildt eventyrligt i forhold til, at jeg havde gået i den samme folkeskoleklasse i hundrede år. Så jeg var slet ikke i tvivl om at det var noget jeg meget gerne ville. Heldigvis var mine forældre med på idéen og vi brugte lang tid på at læse om de mange forskellige skoler og besøge nogle af dem inden vi meldte mig til Osted Fri og Efterskole«.
None
Hvad lærte du om dig selv og om andre?
»Jeg lærte at jeg blev glad, når folk var positive og komplimenterede hinanden. Der var en åben stemning af, at man godt måtte være god til noget og det fik mig til at turde mere. Først var jeg lidt bange for, at nogen skulle sige ’hvor er du underlig’, hvis jeg fandt på skøre ting eller at jeg ville blive grint af hvis jeg var kejtet på scenen når jeg stod og sang. Men altså, så fik jeg sgu ros for min stemme og min sang!! Jeg var ikke hende der stillede mig op og sang i spotlight, dér hvor jeg voksede op. Den rolle var der andre der havde, det turde jeg slet ikke…jeg sang mere i baggrunden«.
»Faktisk blev jeg drillet med at min stemme var lys og musse-agtig (det var den også heh). Og så er det jo ikke nødvendigvis liige det man tør kaste sig ud i selvom man gerne vil. Men det gjorde jeg så på efterskolen, og dér gik det op for mig, at man skal turde og ikke lade sig hæmme af hvad man tror at andre tror. Det kan man ikke bruge til noget. Man skal gøre det man har lyst til og grine lidt af sig selv i stedet«.
Fik du nogle gode venner?
»Jeg fik utrolig mange gode venner og veninder. Vi kom alle mulige steder fra. Velhavende familier, socialt belastede familier, misbrugs-miljøer, kerne-familier og alle havde ligesom chancen for at møde andre livssyn end det vi kom fra«.
»I mange år efter vi stoppede på skolen, var der mange der stadig mødtes og fortsat var venner, men som livet nu er, så skiller forskellige veje folk, og man møder nye mennesker et andet sted. Her hvor mit liv er nu, har jeg specielt én god veninde som jeg har meget kontakt til og stadig griner befriende med. Det er Sif Tordis. Hun kom fra et bofællesskab med lyserødt toilet, knallert og chiller vibes. Første gang jeg så hende kom hun gående, stor-smilende i tøj hun selv havde strikket, det ku jeg ikke stå for :)«
Hvilken betydning har efterskoleåret haft for din musikkarriere?
»Det er svært at sige, hvilke ting der lige gør hvad, men det var på efterskolen jeg spillede i band og sang som forsanger på en rigtig scene for første gang. Vi indspillede også en CD. Det har vel så været første gang jeg indspillede og skulle forholde mig til at høre min egen stemme haha…ja for det er faktisk noget der kan tage lang tid at vende sig til. Stemmen lyder ikke som man hører den inde i sit eget hoved, jeg kan stadig blive overrasket over noget jeg har sunget, som er blevet optaget. Så tænker jeg OMG hvad fanden er det, det var da ikke sådan jeg sang det ;)«
»Når jeg tænker tilbage på min efterskole-tid, så har det helt klart været det fedeste og bedste år i mit teenage-liv. Jeg blev beriget med en masse liv og indsigt og det var det vildeste at bo på værelse med andre og ikke bo hjemme. Der var så meget på spil, på alle plan, hele tiden og man var midt i det hele 100% 24/7. Man lærer så utrolig meget om sig selv, når man skal indgå i et så stort fællesskab, det nytter ikke at køre for meget ego, man skal gøre sit for at være rummelig, så opdager man at det hele bliver meget bedre, og at det er nemmere at være sammen med andre«.
»Det nytter ikke at køre for meget ego, man skal gøre sit for at være rummelig, så opdager man at det hele bliver meget bedre, og at det er nemmere at være sammen med andre«.
