Hvis man vil vide noget må man spørge eller google det.
Hvis man vil vide noget må man spørge eller google det.

Mikkel droppede karakterræset og blev selvstændig

Mange unge er kun tilfredse med deres præstationer, når de får 10- eller 12-taller. En af dem, som har fravalgt jagten på de høje karakterer, er den 24-årige Mikkel Gisleson Steffensen.

Den 24-årige odenseanske Mikkel Gisleson Steffensen har ikke en lang videregående uddannelse. Han har lært alt, han ved, gennem Google og Youtube videoer. Nu er han selvstændig iværksætter med virksomheden Makeitmedia, der er i rivende vækst, og han fortryder ikke et sekund, at han droppede ud af professionsbacheloren i International Handel og Markedsføring.

”Man kan google sig frem til alt, hvad man har brug for at vide”, mener Mikkel Gisleson Steffensen.

”Hvis jeg skal ansætte nogen, er jeg ligeglad med, om de er cand.merc. eller andet – jeg vil se, hvad de kan. Erfaringen vægter højere end uddannelsen,” siger Mikkel Gisleson Steffensen, der siden marts 2017 har drevet Makeitmedia, der specialiserer sig i online markedsføring.

Unge higer efter succes

Ifølge Psykiatrifonden er halvdelen af unge mellem 16 og 24 år bekymrede for at skuffe deres forældre ved ikke at have succes i skolen. De fleste var kritiske over for Mikkels beslutning om at droppe studiet og være selvstændig. For hvad så med sikkerhedsnettet, lød det fra familie og omgangskreds. ”De fleste kan måske se pointerne i at drive virksomhed frem for at studere, men de vil stadig i sidste ende mene, at man nok skulle have taget den uddannelse alligevel”, fortæller Mikkel.

Da Mikkel startede på sin uddannelse, var det, fordi han gerne ville arbejde inden for reklamebranchen. Dog fandt han hurtigt ud af, at han ikke lærte det han forventede og valgte at droppe ud. Mikkel begyndte at opsøge al den erfaring og viden, han kunne om markedsføring gennem blogs, podcasts, bøger og Google.

Google det

”Man kan google sig frem til alt, hvad man har brug for at vide”, mener Mikkel Gisleson Steffensen. Selvfølgelig er det afhængigt af branchen, men den 24-årige iværksætter kan ikke komme i tanke om nogen form for erhverv, hvor et diplom kan gavne.

Mikkel mener ikke, at uddannelsen nødvendigvis skal komme via uddannelsessystemet. Hans råd til andre unge er, at man skal omgive sig med mennesker, der er klogere end en selv – og hvis man vil vide noget, må man spørge eller google sig til det. Det er vejen frem.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*