Uret slår midnat, Moby indtager scenen på et tæt pakket Rust, og folket er helt oppe at ringe, det er nu det kulminerer. Fra starten har Moby alle i sin hule hånd, og de æder det råt, som japanere indtager sushi. Manden er skarp som dj, han scratcher, flipper pladerne, tuner alt ind til perfektion og har tilmed overskud til at bounce og pumpe energi ind i Rust-folket.
Moby formår at mikse alt fra dubstep og hardstyle til dance, men hvad der står tydeligst for mig, er de alt for ofte monotone beats og en sound, der minder mig om technoen fra slut-90’erne og start-00’erne. Jeg stod med følelsen af, at jeg var 16 år, tilbage i hjembyen Varde til arrangementet Extreme Beats på diskotek Blue Bell.
Personligt savnede jeg, at Moby miksede nogle af hans egne hits ind i hans dj-set. Man kan dog alligevel ikke lade være med at være betaget af manden, musikken og den stemning, han skaber. Jeg er solgt og danser sammen med Rust-folket. Lydmanden gør det dog svært at nyde stemningen, da musikken er 20 db for højt, og trommehinden er ved at springe.
All in all fyrer Moby den for fedt af som dj, og jeg nyder det, selvom jeg savner sound’en fra 10’erne og et remix af hans hits.
None
None
None
None
None
None
[nggallery id="8"]
