MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 20 jul 2018

Musik i Lejets hovednavn failede episk

Musik i Lejet er en musikfestival, der primært består af danske kunstnere. De enkelte udenlandske kunstnere der deltager er ukendte, eller upcomming. Alle på nær en, nemlig Jungle, som ubetinget er festivalens hovednavn, der blev verdenskendt i 2014 med deres kæmpehit Busy Earnin’. Jungle failede dog episk i Nordsjælland. Det engelske band havde alle muligheder og forudsætninger for at starte en kæmpe fest ved stranden. Folk har drukket sig stive i Rosé, cardiganen var efterladt derhjemme, og så havde folk faktisk formået at dukke op til koncerten fremfor at sidde i gin-baren og håne ”de fattige”. Bevares de spiller fedt og til perfektion, men den dyriske energi og vibe var efterladt hjemme i Junglen. Faktisk føltes det som endnu en dag på kontoret, og de glædede sig blot til at skide fra scenen med deres fede pose penge. Bandet gik på med Smile, men selvom den fantastiske synth-lyd og moderne soul-genre ville byde op til dans, så fik vi ikke så meget som et eneste smil tilbage. Selv Platoon som er et af deres federe numre blev fremført viljeløs og i robotlignende tilstand. Faktisk blev koncert først spændende de sidste 20 sekunder af Drops, hvor energien kom ud af det blå, hvorefter der blev spillet Busy Earnin’, hvilket satte en kæmpe fest i gang. Det er sgu meget heldigt, at musikken i Tisvilde er en mindre vigtig faktor, for dette var sgu en skuffende omgang. Ja jeg var nærmest grædefærdig. Men så længe roséen flyder i stride strømme så er stemningen høj, og der er liv og glade dage.
None

None