DANMARK DENMARK er NEPHEW's fjerde studiealbum. teksterne er mere direkte end tidligere, og bandet har overskud til at revse sig selv.
(Fra TJECK, juni 2009)
- Der er eksempler nok på folk, der stemmer rødt, men betaler sort – inklusive mig selv, indrømmer forsanger Simon Kvamm.
- Altså, man mener selv, man repræsenterer det rigtige og det gode, men alligevel handler man imod det.
- Og den er vi nødt til at tage på os selv også, konkluderer Nephews guitarist, Kristian.
Problematikken omkring den danske dobbeltmoral og hykleri tages op i nummeret D.T.A.P, som er en forkortelse for ”decideret træt af pis”. Her hedder det blandt andet:
Du stemmer på rød
men betaler sort
du siger tolerance er en dyd
men din egen lunte er kort
og jeg er decideret træt af pis
---
Du ser kun glamour
men vil ha’ mer’ dokumentar
du ser ned på din mor
mens du kopierer din far
og jeg er decideret træt af pis
- Og folk snakker hele tiden om, at der er nogle rigtig gode dokumentarer på DR2. Men hvorfor er det så, at de aldrig har så høje seertal? De dokumentarer, som alle tilsyneladende synes er så gode, dem er der aldrig nogen, der ser, hvorimod Beverly Hills Classic klokken 16 har høje seertal, får Simon begyndt, inden Kasper afbryder:
- Nå, du ved, hvornår det går?
- Ja, 16.10, ikke? Det ved alle da, forsvarer Simon sig.
Mere direkte tekster
De fem nevøer er sammen med TJECKs udsendte samlet om det runde bord hos Copenhagen Records på Vesterbro – med et formidabelt vue ud over København. Og her i det solopvarmede glaslokale falder indrømmelserne på stribe: Efter at afsløringen om sort betaling er lukket ud af skabet, følger Simon op ved at indrømme, at han af og til kan fange sig selv i fænomenet ”snævertsyn”, som det måske kendes fra visse partier til højre for midten. Simon: Nummeret ”Danmark Man Dark” er et skudsmål til den anden fløj. Den der ikke sidder med alle de rigtige meninger, men måske lever i en lidt lille verden bag hækken. Der hvor det vigtigste er, at man får noget fra hånden og slået græsset. Og det er da noget, jeg også kan tage mig selv i. Altså at gå lidt rigeligt op i, om der er ryddet op, og om nogen har parkeret lidt for tæt på min bil og sådan noget.Så I har et budskab nu i modsætning til tidligere, hvor jeres tekster mere var en ordleg?
Simon: Jeg mener altid, der har været mening med galskaben. Jeg vil til enhver tid opponere imod, at det tidligere kun handlede om at lege med sproget. Men jeg vil give dig ret i, at teksterne er mere direkte nu med mere direkte budskaber.Hvorfor er teksterne mere direkte nu?
Simon: Jeg tror, det har noget at gøre med de ting, teksterne handler om. Det er nogle ting, der godt må blive sagt lidt mere direkte. For eksempel nummeret ”Hurra”, der afslutter albummet. Det handler om, at alt går godt, og der er al mulig god grund til at råbe hurra. Men alligevel kan man ikke få sig selv til det. Alt er godt, men alligevel er der et eller andet galt. Det er en følelse, som jeg synes, det har været vigtigt at få meget direkte ud. Men det er ikke sådan noget med, at nu er jeg blevet ældre, og så skal der ikke leges med sprog mere, nu skal der siges budskaber. Jeg kan stadig godt lide at lege med sproget og synes også, jeg gør det på den nye plade. Men jeg kan jo også konstatere, at der måske er lidt mere sammenhængende stemninger på de enkelte numre, end hvad der har været tilfældet tidligere.
Ikke en digtsamling
At teksterne er mindre syrede end tidligere, er dog ikke ensbetydende med, at det nu er en episk digtsamling, Simon Kvamm kommer anstigende med, og som bandet så efterfølgende sætter musik til. Tekst og musik udvikler sig sammen, pointerer Nephew. Søren: Vi skaber numrene sammen. Simon kommer med en demo, og så starter vi med at arbejde ud fra den version. Og så når vi lige at vænne os til den, men så skal der måske skiftes et vers ud eller laves om i teksten, fordi det passer bedre til musikken. Så det er en lang proces. Kasper: Jeg tror også, at det er godt for den færdige sang, at vi arbejder på den måde. Altså at det ikke er et færdigt stykke lyrik, der skal sættes musik til, men at musik og tekst tværtimod er en enhed. For jeg tror, det er med til at gøre, at det, som sangen handler om, også kan høres på musikken. Så hvis du bare nynnede melodien, ville du stadig kunne høre, hvad sangen handlede om. René: I nummeret ”Det Her Sker Bare Ikk’” har teksten en desperation i sig, som vi har forsøgt at få ind i musikken også. Både med hensyn til tonerne, og hvordan lyden bygges op i sangen. Og sådan er det med alle numrene. Musikken skal afspejle teksten. Simon: Ja, det er meget vigtigt for en Nephew-sang. Men der er lidt en tendens til hos anmelderne at anskue musik og tekst som to forskellige ting, når det drejer sig om dansk-sproget musik. Der er ikke stor forskel på at læse en anmeldelse af en dansksproget plade og en dansksproget digtsamling. Men vores tekster er ikke digte. Vi kan godt finde på at kassere et nummer, alene fordi musik og tekst ikke passer sammen. Hvis det ikke får den rigtige stemning frem.Kliché-mobil
Et Nephew-nummer starter altså ikke som en færdig tekst, som der derefter sættes musik til. Men hvordan starter det så? Simon fortæller, at han skriver klichéer og ordspil ned på sin mobil, og at sådan en mobil-note tit er startskuddet til en ny sang. ”Kliché-mobil, mobil kliché” fristes denne journalist til at sige i et dumsmart forsøg på at være lidt Nephew-agtig. Simon: Det er sådan en lang liste på telefonen, hvor der kun er plads til et bestemt antal noter. Og det gør så, at hver gang jeg skriver en ny note ind, så skal jeg først slette en gammel. Og så må jeg jo finde den ringeste og smide ud. Det er med til at holde et vist bundniveau.Kan du give et eksempel på en sang, der er startet som en note på mobilen?
Simon: Ja, ”Police Bells and Church Sirens” fra det nye album. Det er en sang, der handler om ting, der er sat forkert sammen. Omvendte ting. Sådan noget med at gå på bar om dagen og i skole om natten. Men det starter også tit med en melodistump plus et ord eller en tekstlinje, og så vokser det derudfra..Går I med os?
Nephew har eksisteret i 13 år og er i den periode gået fra halvobskurt fritidsband til nu at være et veletableret brand i Danmark. Og udlandet har også fået ørerne op for nevøerne på grund af bandets samarbejde med Timbaland og Polarkreis 18. Alligevel er bandmedlemmerne ikke et overflødighedshorn af spruttende selvtillid og storhedsvanvid. Simon: Vi føler os ikke sikre på, at folk vil gå med derhen, hvor vi går hen. Vi har ikke den skråsikre indstilling, at alt, hvad vi rører ved, bliver til guld. Men vi har bare fundet ud af, at vi er nødt til at gå derhen, hvor vi synes det skal hen, frem for at gå derhen, hvor folk er i forvejen. Vi har selv en fornemmelse af, at ”Danmark Denmark” er et smalt album, men det havde vi også med ”USADSB”, og det blev en succes. Vi mente også, at ”Interkom kom ind” var smalt, og det gik også ok. Så nu er vi selvfølgelig spændte på, om folk går med os igen.Remix er et biprodukt
NEPHEW har remixet for TIMBALAND og POLARKREIS 18, hvilket har åbnet dørene til et udenlandsk marked. Men at remixe for andre er stadig kun et biprodukt, fortæller bandet. René: Det er fedt at remixe for andre, fordi vi godt kan lide at udfore, hvad det vil sige at være et rockband. For hvorfor skal det kun være elektroniske musikere, der skal remixe ting? Hvordan lyder det, når et rockband remixer et nummer? Og så er remixene også en døråbner ind til markeder og lande, hvor vores musik måske ellers ikke ville blive spillet. Simon: Remixene er et biprodukt, og Nephews egne sange er hovedproduktet. Og man kan sige, at remixene også er med til at videreudvikle vores eget udtryk. På den nye plade kan man klart høre, at vi har remixet for Timbaland og har lavet ”Allein alene”-remixet for Polarkreis 18. For eksempel har ”New Year’s Morning” noget af den elektroniske sound, som ”Allein alene” har.Så remixene er med til at holde Nephew i live?
Rene: Ja, det er med til at holde den kreative gnist i live i bandet. Kristian: Det er netop det, der gør, at et band kan overleve i mange år. At man får nogle nye opgaver og nye inspirationskilder. René: Og det ville slet ikke give mening at stoppe med at lave vores egne sange og begynde med udelukkende at remixe for andre. For råstofferne til vores remix henter vi jo fra vores eget sangunivers. Kasper: Men meget interessant tanke. Jeg kan godt forestille mig selv sidde ved en pool… Simon: Ja, med sådan en gammel telefon med en lang antenne… Søren: Og så ringer de fra studiet: ”Kristian Riis, skal der mere bas på?” ”Ja ja, bare en lille smule…”Nephew
Simon Kvamm: Sang og tangenter Kristian Riis: Guitar og kor Kasper Toustrup: Bas René Thalund: Tangenter Søren Arnholt: Trommer og korDiskografi (studiealbums)
Swimming Time, 2000 (genudgivet 2005) USADSB, 2004 Interkom Kom Ind, 2006 Danmark Denmark, 2009Af Erik Christian Larsen
