LIVSSTIL

ons, 03 jan 2018

Nervøs eller eksamensangst?

Det er de færreste af os, der ikke bliver påvirket, når vi skal til mundtlige eksaminer. For nogle er tanken om eksamen forbundet med lettere nervøsitet, mens andre oplever, at eksamen er lig med søvnløse nætter og angsten for at ”gå i sort”.

I bogen ”Vejen til en god eksamen” hjælper Mette Vang dig med at bekæmpe eksamensangst, og få et mere afslappet forhold til mundtlige eksaminer. Bogen er fyldt med gode øvelser. TJECK Teens har i samarbejde med forfatter Mette Vang udvalgt en række øvelser fra bogen, som du kan prøve af. Det er en personlig proces, at arbejde med sin eksamensangst, og den kræver tid, men det er arbejdet værd.
None

None

Øvelse: SÆT ORD PÅ DINE BEKYMRINGER Inden du begynder, at arbejde med din nervøsitet, er det vigtigt at blive klar over, hvad der hos dig sætter gang i angsten. Det er en god ide, at starte med, at sætte ord på dine bekymringer. Fortsæt de fem sætninger, og beskriv, hvordan du har det med eksamen og mundtlige fremlæggelser: Jeg … Jeg … Jeg … Jeg … Jeg … Øvelse: EKSAMENSLOKALET Dette er en tankeøvelse, hvor du forestiller dig, at du er til i eksamen. Sæt dig med lukkede øjne, og gør dig klar til en tankeøvelse. Forestil dig, at du kommer ind i eksamenslokalet, at du hilser og giver hånd til lærer og censor. Din holdning er rank, og du udstråler sikkerhed. Du sætter dig ned, tager en tår vand og går i gang. Du taler, og censor og eksaminator nikker og smiler. Du svarer på spørgsmål og taler og taler. Du føler dig sikker og hygger dig næsten i situationen. Efter endt eksamen rejser du dig, smiler og hilser farvel og går ud af lokalet.
None

None

Øvelse: DET OPTIMALE ÅNDEDRÆT, STÅENDE. Åndedrætsøvelser gør kroppen rolig og afslappet, så det bliver lettere at slippe bekymrende tanker om eksamen. Brug denne øvelse lige før du skal præstere. Stå med en let afstand mellem dine fødder Gennemfør det optimale åndedræt: dvs. træk vejret helt ned i lungerne stille og rolig Løft dine arme op mod loftet og gentag det optimale åndedræt Stå til sidst med lukkede øjne og armene ned langs kroppen. Mærk din krop.