MODE & STIL

man, 30 jul 2018

Nøhr på nært hold

7. september udkommer Rasmus Nøhrs nye album"Monas Butik"

Ud på landet, ind til byen, lige rundt om hjørnet og ud i verden – Rasmus Nøhr har med ‘Monas Butik’ skabt et album om at være nærværende, hvor end du er, hvem end du er, for som han siger; “alle kan være noget for nogen”.

Budskabet er syngende klart, når Nøhrs karakteristiske stemme minder os om, at lige meget, hvad vi ellers er og ikke er, er det største vi kan være, gode ved hinanden.

De ting, der tæller

I det øjeblik, man træder ind i ‘Monas Butik’, føler man sig budt med til hverdags-fest ude bagved i the-køkkenet, til cigaretter ud af vinduet og samtaler om de ting, der tæller – om kærlighed, minder og drømme. Albummets ti sange skildrer skæbner, og ved at sætte spot på den navnløse nabos historie opfordrer Nøhr os til at komme hinanden ved, i stedet for bare at være fremmede forbipasserende.

“Lokalt, er vi det uventede smil, en hjælpsom hånd med en indkøbspose, én der holder døren for en anden. Lokalt har vi kraft, liv, historie, ansigt, stemme, kærlighed og sjæl.”

— Rasmus Nøhr Lyden er underspillet, men aldrig uvedkommende. Det er netop som den nære samtale – hvis ikke vi sidder længere fra hinanden, behøver vi jo ikke at tale så højt. Det høres, at numrene er indspillet live, og albummet får en kant og dynamik, som oftest kun er koncerter forundt. Lyt til ‘Monas Butik’ her Medvirkende musikere: Jan Lysdahl - trommer, Rune Harder Olesen – percussion, congas, caron, Dan Hemmer – mog bas, keys, hammond, juno, clavinet, Søren Vestergaard – guitar, Hannibal Gustafsson – guitar, Tim Christensen – bas og guitar, Nicolai Munch-Hansen – bas, Jens Runge – guitar, Louise Norby - kor, Annekei – kor, Christoffer Stjerne – kor, Ketil Duckert – trompet, Gustav Rasmussen – trombone, Peter Kjøbsted – bas Følg også Rasmus Nøhr på https://www.facebook.com/rasmusnohrofficial/ Monas Butik – Tracklist 1. Vinden I Håret 2. Tænker For Meget 3. Hatten På Skrå 4. Monas Butik 5. Et Kys Af Gangen 6. Alle Elsker Kærlighed (album version) 7. Din Fars Gamle Hus 8. Sig Ja 9. Julies Sang