SEXBREVKASSE

ons, 07 dec 2016

Norah Jones til Tivolis Koncertsal

I det nye år tager Norah Jones på verdensturné.

Amerikanske Norah Jones er aktuel med sit sjette album, det jazzede 'Day Breaks'. Til juli vender hun tilbage til Danmark for at optræde i Tivolis Koncertsal.

'Day Breaks' lyder som en hjemkomst for Norah Jones. Det er hendes første soloalbum i næsten fem år, og det er præget af den stærkt jazzede og pianobaserede lyd, der kendetegnede hendes storsælgende debut, 'Come Away with Me'. På pladen medvirker jazzkapaciteter som Wayne Shorter (saxofon), Brian Blade (trommer) og Lonnie Smith (keyboard), og ved udgivelsen i oktober blev det modtaget af meget rosende anmeldelser. Herhjemme med 5 stjerner i Berlingske, JP og GAFFA, der skrev: "Albummet har den kunstneriske kant og den formidlingsmæssige autenticitet, der så ofte har manglet i sangerindens bagkatalog – 'Day Breaks' er af samme grund hendes hidtil bedste". https://youtu.be/DqA25Ug71Mc I det nye år tager Norah Jones på verdensturné, som også inkluderer en sjælden optræden på dansk grund. Det bliver København og Tivolis Koncertsal, der danner ramme om julikoncerten med den 37-årige sangerinde fra Texas. Jones – der er datter af Ravi Shankar – blev en sensation, da hendes debut i 2002 solgte svimlende 26 millioner eksemplarer og inkasserede hende hele fem Grammyer. Siden har hvert af hendes efterfølgende album solgt i milliontal. [box type="shadow" ]

NORAH JONES

Tivolis Koncertsal, København: 15. juli 2017