Kygo A6/500. Pris: 1.799 kr. (fundet til 1599 kr. på pricerunner)
Kygo A6/500. Pris: 1.799 kr. (fundet til 1599 kr. på pricerunner)

Norsk DJ lancerer on-ear høretelefoner

 Jeg har anmeldt flere af Kygo’s høretelefoner, og jeg må generelt sige, at det er nogle ret gode produkter han udgiver – niveauet er højt. De fleste kender den norske DJ Kygo, men det er nok ikke alle, som ved, at han har sin egen tøj- og høretelefonserie. Kygo er bestemt ikke den første, som udgivet tøj eller høretelefoner i eget navn, men modsat mange andre, så har Kygo valgt at skabe sit helt eget brand, og ikke blot lægge navn til en serie hos et allerede kendt mærke.

A6-2

Lyd

Det er en ganske god lyd i disse hovedtelefoner, og jeg kan allerede afsløre, at de er pengene værd. Hovedtelefonerne har en virkelig god bund og bas, uden at bassen nogensinde forvrænger. Varmen og bredden i lyden er ganske fin, men kunne være bedre. Endvidere synes jeg ind imellem, at lyden kan være en smule indelukket, hvilket jeg synes er en skam. Når det er sagt, så får man lyd, der er alle pengene værd.

 

Til hovedtelefonerne medfølger der en app, hvor du kan opdatere dem, men også vælge forskellige EQ-muligheder. Disse valgmuligheder er opkaldt efter byerne Los Angeles, Bergen, New York og Ibiza. Jeg foretrækker helt klart lydbilledet på tættest på Bergen, hvor den hælder lidt mod New York, men meget lidt. Jeg bryder mig faktisk ikke om lydbilledet ved Los Angeles eller Ibiza, og vi skal heller ikke for meget mod NY.

A6-4

 

Design & Funktioner

Jeg synes de har et virkelig lækkert design, og materialerne de har valgt er ret lækre. Hovedtelefonerne har alle de funktioner, som man forventer af dem i dag. Den har en fjernbetjening til at navigere rundt i ens musik og skrue op og ned for musikken. De kan have en tendens til at stramme lidt om hovedet, hvis man har et stort hoved som mig. Det kan bliver ubehageligt i længen.

A6

Konklusion

Jeg synes det er nogle fede hovedtelefoner, og som er pengene værd. De har et fedt design, og materialet føles lækkert. Lydmæssigt er de pengene værd, men man kan få bedre til færre penge. AKG Y50BT vil jeg mene har lige så god lyd som disse, og denne koster ca. 1000 kr. Jeg synes dog ikke at AKG er særlig pæn sammenlignet med Kygo’s. Derudover er der Sennheiser Momentum On-ear Wireless, der koster ca. 1500 kr. Disse har en bedre lyd, og jeg synes de er lige så pæne som Kygo’s, dog en anden stil. Derudover har Sennheiser ACN i, hvilket er et ekstra plus.

5-T-anmeldelse red

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*