SEXBREVKASSE

ons, 27 mar 2019

NorthSide er klar med stærk plakat

Keane, Phlake og Benal er blandt de sidste otte navne til årets fantastiske NorthSide-plakat

Siden oktober sidste år har NorthSide kunnet præsentere verdensklasse navne som Bon Iver, New Order, Tame Impala, The Streets, Major Lazer, Foals, Khalid, Migos, Nas, First Aid Kit, Mark Ronson og mange andre, og nu sættes der yderligere otte spændende navne på årets plakat.

Blandt de internationale tilføjelser finder man blandt andet det millionsælgende engelske band Keane, der efter seks års pause endelig er klar til at turnere igen. Bandets seneste danske show, der blev kaldt ”en fornem koncert” af GAFFA, var på NorthSide i 2013, og nu varsler Keane både ny musik og et comeback til de store scener. Bandet med Tom Chaplin i front brød i 2004 igennem med pladen ”Hopes and Fears”, der indeholdt uundgåelige hits som "Somewhere Only We Know", "Everybody's Changing" og "Bedshaped", og i dag står bandets debut som en af de bedst sælgende engelske plader i de sidste tyve år. Striben af hits fortsatte med ”Is It Any Wonder?”, ”Crystal Ball”, “Stop for a Minute”, ”Silenced by the Night” og “Sovereign Light Café”, før de i 2013 tog sig en velfortjent pause. Keane har solgt mere end 10 millioner plader på verdensplan, og alle deres fire album har ligget nummer et i hjemlandet England. De er et fortrinligt liveband med masser af sange, alle kan synge med på, og til sommer får de langt om længe deres comeback på NorthSide.

Læs også:

Folketidende Den engelske hitmaskine får følgeskab af tre af de mest populære nye danske navne. Både Phlake og Saveus har tidligere med stor succes væltet Ådalen, og duoen Benal har meldt klar til deres første koncert på NorthSide. Alle tre navne er fast inventar på de danske hitlister og radiostationer, og hver især bidrager de med noget helt unikt til den danske musikscene. Bestående af både nuværende og tidligere medlemmer af Tame Impala er australske Pond en spændende tilføjelse til programmet samme dag, som Kevin Parker er i byen. Tame Impala-frontmanden er både tidligere medlem af bandet og producer på deres seneste fem psykedeliske perler. Det seneste album, ”Tasmania”, blev rost af både Uncut og Pitchfork, og Ponds besøg på NorthSide bliver det 11 år gamle bands første danske festivalkoncert. Det samme gør sig gældende for Philadelphia-bandet Hop Along, der gennem deres karriere har opnået stor kritisk succes i USA. Med ”Bark Your Head Off, Dog” har successen dog spredt sig, og bandet er blandt andet blevet tilføjet til programmet for dette års Coachella-festival. Herhjemme har Soundvenue også bidt mærke i bandet, og de delte fem stjerner ud til det, man nu kan kalde bandets gennembrudsalbum. Magasinet fremhæver særligt Frances Quinlan, hvis særprægede vokal og sangskriverstil gør, at bandet i høj grad skiller sig ud fra andre indie-bands. Soundvenue fremhævede desuden sangen ”How Simple” som en af de bedste fra 2018, og både den og den voldsomt fængende ”Somewhere a Judge” er fremragende indgangspunkter til dette virkelig fascinerende band. Walisiske Novo Amor udgav en af sidste års smukkeste plader. Sangene på ”Birthplace” beskrives ofte som ”varme” og ”skandinaviske”, og der drages også ofte paralleller til Bon Iver. Det er med andre ord dybfølt og smuk moderne folk-musik, der emmer af natur og store vidder. Novo Amor har kun spillet en enkelt dansk koncert, så til sommer får den talentfulde sangskriver sin danske festivaldebut på NorthSide. Amerikanske Masego havde sin debut sidste år, da han spillede sin første danske koncert på Tinderbox sidste år. Her charmerede, sang og dansede han sig til en femstjernet anmeldelse i GAFFA, og nu tager den dybt originale musiker sin selvudråbte TrapHouseJazz-stil med til Aarhus, hvor han helt sikkert kommer til at starte en fest.   Dermed er der nu 39 navne på plakaten, og selvom dette skal betragtes som det endelige program for NorthSide 2019, er der dog stadig mulighed for, at der vil blive føjet et par navne mere til, når vi kommer tættere på festivalen.