MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 15 jun 2015

NorthSide lancerer Tak-for-i-år billet

Som noget nyt er det allerede nu muligt at købe billet til næste års NorthSide festival 2016 til særpris

NorthSide 2015 var en kæmpe succes, og efter tre fantastiske dage med fænomenale koncerter og smukke mennesker, er det virkelig svært at få armene ned igen

Den begejstring vil vi gerne dele med alle jer, der bakkede op om NorthSide i år, og også alle, der ikke havde mulighed for at komme med på festivalen, men gerne vil med til næste år. Derfor lancerer vi nu en særlig Tak-for-i-år billet, der vil være tilgængelig til 1.150,- kr. plus gebyr hele juni måned. Billetten gælder til alle tre dage på NorthSide 2016, der afvikles i dagene 17.-19. juni 2016. - NorthSide 2015 var uden tvivl vores mest ambitiøse festival til dato, og vi kom i mål med rigtig mange af de ting, vi havde arbejdet med omkring økologi, bæredygtighed og indretning. NorthSide har aldrig set flottere ud, og vi er i det hele taget særdeles glade efter tre virkelig gode dage. Så i den ånd sætter vi nu gang i salg af en billet til særpris, siger talsmand for NorthSide, John Fogde. Salget af Tak-for-i-år billetten starter

mandag 15. juni kl. 09:00

og kører til og med 30. juni. Billetsalget startes op igen torsdag 1. oktober kl. 10:00. NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.