På papiret ser den nye danske film med Nikolaj Coster-Waldau lovende ud. Men på skærmen er oplevelsen en anden.
None
3 TING har premiere den 18. maj.
Anmeldt af: Lou von Brockdorff
3 TING er en dansk spændingsfilm instrueret af den debuterende instruktør Jens Dahl. Han har tidligere haft succes som manuskriptforfatter på serier som Sommer og Nordskov.
I 3 TING møder vi sprængstofeksperten Mikael, som er spillet af Nikolaj Coster-Waldau. Han har været med til at stjæle 60 millioner kroner sammen med en gruppe serbiske kriminelle. Efter at have siddet et par år i fængsel flytter politiet ham til et hotelværelse et ukendt sted i København, hvor han skal afhøres og får mulighed for at redde sig selv ved at udlevere de andre fra kuppet. I bytte for sit udsagn beder han om tre ting. Han beder om at få bragt en kasse fra et opbevaringslager til sig, at han kan få leveret to gange butterchicken, og at PET finder en kvinde ved navn Camilla og bringer hende til hotelværelset.
Han får disse tre ønkser opfyldt og går derfor med til at hjælpe politiet, mens hans forbereder sig på at få en ny identitet og komme under vidnebeskyttelse i et nyt land.
3 TING er en spændingsfilm, som foregår det meste af tiden på hotelværelset med få skuespillere. Vi har Nikolaj Coster-Waldau som Mikael, Birgitte Hjort Sørensen som pigen Camilla, Lærke Winter som den politikvinde, der skal afhøre Mikael, og Jacob Hauberg Lohmann som den aggressive politimand Sander.
En god spændingsfilm skal gerne have et godt anslag og gribe publikummet fra førte øjeblik og holde fast i os helt til sidste scene. Der bliver sjældent lavet gode danske spændingsfilm, og desværre er 3 TING ikke en af de få.
3 TING har ikke et godt anslag, og den har ikke en spændende opbygning. Indimellem minder filmen mere om et kitchen-sink-drama end om en spændingsfilm. Filmen bruger alt for langt tid på ligegyldige diskussioner og på scener, hvor karakterernes udvikling bliver urealistisk. Derudover er der flere steder, hvor karaktererne direkte er ubegavede og langsomme. I de scener bliver man irriteret og overrasket over, hvordan forfatteren har kunnet skrive personer, som opfører sig så dumt. Man gider ikke sidde og se en spændingsfilm, hvor man kan forudsige plottet og gennemskue karakterernes næste træk.
De roller, som er med i filmen, bliver stereotyper frem for rigtige personer. Derfor er der absolut ingen overraskelser i filmen, da man har set den slags personer virkelig mange gange. Til tider kommer skuespillerne til at overspille, og det gør, at personerne i filmen bliver endnu mere stereotypiske.
Udover at være forudsigelig og dum er filmen også dræbende kedelig - der er absolut ikke noget spænding.
Der er én enkelt scene, hvor filmen bliver en smule spændende, men også den er en anelse forudsigelig, og da vi når til den, har man som publikum allerede fældet dom over filmen.
