MODE & STIL

man, 16 nov 2015

Ny stærk dramaserie om New Yorks finansverden

Paul Giamatti og Damian Lewis har hovedrollerne i den nye dramaserie Billions

Den nye dramaserie Billions undersøger konsekvenserne af den evige jagt på den amerikanske drøm, hvor målet er profit og penge. Hovedrollerne spilles af Emmy- og Golden Globe-vinderne Damian Lewis (Homeland) og Paul Giamatti (John Adams). Brian Koppelman, David Levien (Ocean’s Thirteen, Rounders) og Andrew Ross Sorkin (Too Big To Fail) er executive producere og manuskriptforfattere på serien

Billions er et modigt og moderne drama, der blander ekstrem rigdom, magt og korruption. De to ambitiøse hovedpersoner er hinandens modsætning: statsadvokaten Chuck Rhoades (Paul Giamatti) er handlekraftig og fra en prominent familie, mens den intelligente og udspekulerede milliardær, Bobby ”Axe” Axelrod (Damian Lewis), er opvokset i arbejderklassen. Serien udspiller sig i New Yorks elite blandt politikere og finansfolk, hvor intriger og manipulation er en fast del af hverdagen. Billions er en kompleks fortælling, hvor man enten jager eller bliver jaget. https://youtu.be/wjSzpUcgAS4?t=7 Maggie Siff, Malin Åkerman, Toby Leonard Moore, David Costabile og Condola Rashad medvirker også. Pilotafsnittet er instrueret af den anmelderroste instruktør Neil Burger (Illusionisten, Divergent), og han fungerer også som executive producer. LÆS OGSÅ: "Bond er bedre end aldrig før"
None

None

Paul Giamatti

(Chuck Rhoades) Paul Giamatti er en af vor tids mest alsidige skuespillere. Han har fået stor ros for sine forskelligartede roller samt opnået nomineringer til Oscar-, Emmy- og Golden Globe-uddelingerne. For nyligt medvirkede han i Straight Outta Compton, hvor han spiller den famøse manager for N.W.A., Jerry Heller. I 2015 blev Giamatti Emmy-nomineret for sin gæsteoptræden i Inside Amy Schumer, og i 2014 blev han ligeledes Emmy-nomineret for sin rolle i den populære og anmelderroste serie Downton Abbey. I 2008 vandt han priser ved SAG, Emmy-, og Golden Globe-ceremonierne for sin præstation i HBO-miniserien John Adams (tilgængelig på HBO Nordic), hvor han spiller titelfiguren.
None

None

Damian Lewis

(Bobby ”Axe” Axelrod) Lewis er mest kendt for sin rolle som sergent Nicholas Brody i hitserien Homeland, som er produceret af Showtime. For denne rolle har han modtaget en Golden Globe og en Emmy i kategorien bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie. Lewis medvirker i Wolf Hall, der er en miniserie baseret på Hilary Mantels populære bog, ligesom han også medvirker i HBO-miniserien Kammerater i Krig (tilgængelig på HBO Nordic). Den foregår under Anden Verdenskrig, hvor Lewis er krigshelten Richard Winter. For denne præstation blev han nomineret til en Golden Globe. Lewis spiller også med i den anmelderroste britiske miniserie The Forsythe Saga.
None

None

Malin Åkerman

(Lara Axelrod) Den svensk-canadiske model, sangerinde og skuespillerinde er måske bedst kendt for sin rolle som Silk Spectre i Zach Snyders roste superheltefilm Watchmen fra 2009.I 2012 medvirkede hun i Wanderlust sammen med Paul Rudd og Jennifer Aniston, og hun har også medvirket i Sebastian Gutierrez' Hotel Noir. Hendes egentlige gennembrud kom dog tilbage i 2005, da hun spillede overfor Lisa Kudrow i HBO-serien The Comeback (tilgængelig på HBO Nordic), og hun havde også en vigtig rolle i sæson 3 af Entourage (tilgængelig på HBO Nordic). I 2016 er Åkerman aktuel i Beyound Deceit, hvor også Al Pacino og Anthony Hopkins medvirker. Sæson 1 af Billions får premiere på HBO Nordic 18. januar.