LIVSSTIL

tir, 12 sep 2017

Økologisk lokal velsmag

Er du i Vejle og trænger til en forholdsvis billig og meget lækker brunch, er Brød &Co at anbefale.

Lokale råvarer serveret i økologisk landidyl.

Anmeldt af: Sidse og Karoline Elsig

None

None

  Brød og Co, Nørregade 69, 7100 Vejle

Value for money:

Brunchen fås større andre steder, men man føler sig mæt og sund når man går derfra.

Kvalitet på mad:

Råvarerne er nøje udvalgte fra lokale leverandører, og alt brød er økologisk.

Betjening:

Hurtig og venlig betjening

Indretning:

Spisestedet er hyggeligt indrettet med rustikke træborde og knitrende LPer på grammofonen. Vi har sat os ind på spisestedet Brød og Co, som ligger i Vejle midtpunkt. Et hyggeligt lille område som, på mange måder, har den samme stemning som Aarhus’ latinerkvarter. Selvom klokken ikke er meget mere end 11.00, er stedet allerede godt besøgt af kunder, der nyder deres kaffe og økologiske brød. Vi finder et lille hyggeligt hjørne på 1. sal, og her bestiller vi to brunchs, rabarbersaft og havtornsaft til 300 kroner. Mens vi venter, bliver vi tilbudt, at gå ombord i alle de forskellige, friskbagte og økologiske brød, som navnligt er det cafeen er kendt for. Brødbordet byder på seks forskellige varianter, smør og hjemmelavet syltetøj. Brødet er virkelig godt, og man behøver ikke at være finsmager for at smage, at der er kredset for det gode bagværk. Brunchen er lækker og enkel i sin anretning. Efter en kort præsentation af tallerkens indhold, og de lokale leverandører bag, nyder vi diverse pølser, scrambled egg, Vesterhavsost, hjemmelavet aioli, og et syrligt dansk æble. Det hele smager yderst delikat og på trods af at mætheden melder sig, er vi nødt til at få den sidste bid velsmag med. Er du i Vejle og trænger til en forholdsvis billig brunch, som virkelig er lækker, er Brød og Co helt klart anbefalelsesværdigt. Vi giver stedet 6 og af 6 stjerne for god betjening og velsmag af danske lokale råvarer.