STUDIELIV

tir, 18 sep 2018

Oh Land fejrer 10-årsjubilæum for sit debutalbum Fauna

I en alder af blot 22 skrev og producerede Nanna sit første album, Fauna.

Den 10. november 2018 markerer 10-årsdagen for Oh Lands anmelderroste debutalbum, Fauna. For første gang nogensinde udkommer albummet nu på vinyl.

Nanna Øland Fabricius, bedre kendt Oh Land, begyndte sin musikalske karriere i 2008 under alt andet end normale omstændigheder. Et liv med 10 års træning og en spirende karriere inden for balletten sluttede brat som følge af en skade, og et nyt liv med musikken begyndte. I en alder af blot 22 skrev og producerede Nanna sit første album, Fauna. Med albummet, der var indspillet af hende selv i soveværelset, opdagede Fabricius et talent for produktion, og processen med Fauna skulle vise sig at lægge kimen til, hvad der fulgte efter. I 2008 udkom Fauna kun digitalt og på CD, men d. 10. november 2018 bliver den nu endelig udgivet på vinyl i en luksuriøs udgave med en lyseblå 180g vinyl i et gatefoldcover og ledsaget af en 16-siders booklet. Vinylen, inklusiv signerede versioner, er tilgængelig nu via PledgeMusic, eller kan købes i pladebutikker fra 10. november.
None

None

Nanna fortæller om om Fauna og den nye vinyludgivelse:

"Jeg kan ikke forstå, det er 10 år siden, jeg udgav Fauna. Den udløste et helt nyt liv for mig. I tiden omkring albummets skabelse havde jeg ingen retning i mit liv, det eneste, jeg vidste med sikkerhed, var, at jeg ville bruge hvert eneste sekund af min tid på at lave musik. Jeg havde ingen forventning om, at folk en dag ville komme til at høre, det jeg lavede. Jeg havde ikke engang spillet en eneste koncert, da jeg udgav albummet. Jeg havde så travlt med at skabe og leve i det, at jeg end ikke havde overvejet, hvordan den skulle udgives. Og 10 år senere er den stadig ikke udkommet på vinyl — indtil nu! Mine musikalske rødder kommer af Faunas muld. Og jeg er evigt taknemmelig overfor de mennesker, der tog min musik ind dengang. Jeg ville ikke have været, hvor jeg er i dag uden de eventyrlystne ører derude, som ønskede at høre mine musikalske opfindelser." Siden Fauna har Oh Land udgivet fire albums og samarbejdet med verdenskendte producere heriblandt Dave Sitek, Dave McCracken and Dan Carey, mens hun som sangskriver har arbejdet med Sia, John Legend og Pharrel, for at nævne nogle få. https://youtu.be/3LcL7MAqwOc Nanna har spillet utallige internationale headliner tours suppleret af supportjobs for musikere som Katy Perry og Sia. Hendes diskografi inkluderer et imponerede katalog af hitsingler som “Sun of a Gun”, “White Nights”, fanfavoritterne "Wolf & I", “Renaissance Girls", "Head Up High" og mange flere. I de senere år har Nanna også gjort sig bemærket i den klassiske musiks verden med koncerter i samarbejde med Lang Lang og Joshua Bell i Carnegie Hall og flere af Danmarks største symfoniorkestre, heriblandt Copenhagen Phil i 2015. For nyligt har hun samarbejdet med Dronning Margrethe om skabelsen af en ballet til Askepot, der er opsat i Pantomimeteatret i Tivoli, København. I 2017 skabte hun musikken til Watermusic, en multimedieperformance fremført for over 15.000 mennesker på Randers Havn, der kombinerer arkitektur, dans og musik, mens hun samtidigt lavede udstillingen “The Ship” fremvist i Nikolaj Kunsthal i samarbejde med Eske Kath. Senest er Nannas dystopiske og mørke fortolkning af Danmarks Nationalsang med som soundtracket til det nye Netflix sci-fi-serie “The Rain”, og hun er netop offentliggjort som dommer i den kommende sæson af X-factor på TV2, der har premiere i starten af 2019.