SEXBREVKASSE

fre, 24 apr 2015

Okay Funkys festlige sommervibes på video

Okay Funky, BIZ, Linus-E, Tresselt og OK Preston, har rødder i den københavnske undergrund

De nye musikvideo til singlen ”Blæs”  har hentet inspiration fra bl.a. den afrikanske stil Azonto

For nylig udgav Okay Funky deres første officielle single ’Blæs’ der gæstes af rapperen Fufu Afreaq & reggaetón-duoen Camillo og Grande. Nu får sommerens bass-banger følgeskab af en ny musikvideo, hvor der bliver skruet helt op for feststemningen. Musikvideoen, der er instrueret af Amdi Niss Espinoza, følger de to afrikanske dansere Felicia og Leone fra Team Black Out danse igennem til de azonto og dancehall- inspirerede rytmer. https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=X6a_vLNuo9E#t=0 - Vi henter inspiration fra flere forskellige musikgenrer som eksempelvis den afrikanske stil Azonto og bruger det i vores musik. Ideen med at have afrikanske dansere med i videoen, var det interessante i det her kulturmøde, hvor noget udefra sættes ind i en dansk kontekst, forklarer gruppens ene fjerdedel, Linus Ellesøe-Ditzel. Med videoen til ’Blæs’ er Okay Funky gået efter at skabe en kulisse, som oser af festlige sommervibes. Derfor er dele af videoen også skudt til en fest, de havde på Donkey Club i indre København – Vi havde det super sjovt med at lave den, fordi det ikke var opstillet. Vi fyrede den af og det synes jeg også har været med til at skabe en federe stemning i videoen, fortæller Linus. DJ- og producerkollektivet Okay Funky består af BIZ, Linus-E, Tresselt og OK Preston. De fire medlemmer har alle rødder i den københavnske undergrund og skabte sammen i 2012 Okay Funky. Siden har de udgivet EP'erne ”Ballin” og “Azonto Bass”, og i starten af året kom de med streetsinglen Bangarang feat. Raske Penge & Lady Smita. Okay Funky har optrådt på bl.a. Distortion, RAW, Bas Under Buen, Chill I Parken, Babel i Malmø og på Red Bull scenen til sidste års Roskilde Festival. LÆS OGSÅ : "Okay Funky fylder klubben med kantet afrobeat"