Alien Ant Farm og P.O.D.
21. februar 2019
Amager Bio
I starten af 2000’erne blev Alien Ant Farm verdens kendt med deres cover pop-punkede version af Michael Jackson hittet Smooth Criminal. De blev imidlertid et one-hit-wonder, da man aldrig hørte mere fra det californiske band. Samtidig kom bandet Payable On Death, P.O.D, frem og de var bestemt ikke et one-hit-wonder. De havde hits såsom, Boom, Youth Of a Nation og ikke mindst Alive. Derudover har de sidenhen leveret nogle gode albums, og deres sidste udgivelse Circles er ingen undtagelse.
Alien Ant Farm
Det var tydeligt fra starten, at publikum var kommet for at se Alien Ant Farm spille et enkelt nummer, hvilket for mig er meget besynderlig. Bandet gik på med Bad Morning, og her satte bandet koncertens niveau. Det var en kedelig og monoton oplevelse, og det forsatte med What I Feel Is Mine. Desværre formåede bandet ikke at modbevise Amager Bio’s gæster om, at bandet ikke er et one-hit-wonder. Faktisk er jeg i tvivl om, hvorvidt de har overbevist dem selv, om at de ikke er et one-hit-wonder. Det var tydeligt, at forsangeren Dryden Mitchell var meget bevidst om, at publikum var kommet for at høre dem spille Smooth Criminal. Igennem hele koncerten blev han ved med at tease publikum ved at henvise til sangen. Stemningen mindede om en koncert med et efterskoleband, der lige har skrevet eget materiale - folk står stift og stirrer på bandet og alle venter på at høre noget de genkender. Efter hvert nummer takkede Dryden for publikums tid og energi. Det var tåkrummende pinligt, at publikum aldrig reagerede herpå, og det var lige før, at det var muligt at høre en knappenål falde til jorden. Under Wish var jeg næsten overbevist om, at Alien Ant Farm kunne levere noget hæderligt, og noget der kunne sætte gang i koncerten. Desværre kom gutterne fra Californien aldrig videre, og den monotone stemning forsatte. Alien Ant Farm spillede godt og fejlfrit, men det de spillede var ikke meget værd at lytte til. Det var kedeligt, montonet og ikke-inspirerende. Bandet afsluttede med Smooth Criminal, og hele Amager Bio stod tilbage med følelsen af et afbrudt samleje.
None
P.O.D.
Aftenens hovednavn gik på med Boom, og her satte de den sidste del af aftenen i gang med et brag og et energiboost af kaliber. Publikum vågnede op fra de døde, og alle kunne mærke energien summe i salen. Festen forsatte med Rock the Party (Off the Hook), men desværre mistede Payable On Death grebet om publikum med Will You, da nummeret var præget af en utrolig dårlig vokal. Sangeren Sonny Sandoval skreg uhæmmet ind i mikrofonen uden at ramme en eneste tone. Generelt viste Sonny igennem aftenens koncert, at han ikke er den store vokalist. Han kan egentlig godt synge, men han er på ingen måde en trænet sanger. Han mister pusten meget hurtigt og han har svært ved at holde kadencen, samt ramme tonerne. Derimod er han en eminent rapper, og det er her hans force er. Han burde holde sig til det som han gør godt. Generelt havde bandet en fantastisk energi, og de havde et godt tag i publikum. De kom udover scenekanten og man kunne føle, hvor meget P.O.D. brændte igennem. Bandet spillede et godt mix af nye og gamle numre. De udgav i 2018 Circles, der er et ganske glimrende album. Titelnummeret på pladen er særlig stærkt, men desværre havde Sonny ikke det vokale overskud til at retfærdiggøre sangen. Gutterne fra San Diego genvandt dog publikum, da de gik i gang med at spille Satellite. Koncerten nåede dog sit klimaks med Youth Of A Nation, hvor Sonny havde taget sin søn med til at hjælpe med at spille trommer, og Alive. Publikum gik amok, og hele Amager Bio genoplevede deres ungdom.
None
