MAD & DRIKKE

man, 14 sep 2015

Oplev Rom

Snyd ikke dig selv for et besøg i f.eks. Coloseum eller Peterskirken

Det er måske ikke altid det fedeste at gå rundt i en bunke gamle sten, men Roms ruiner er noget for sig. Du snyder dig selv gevaldigt, hvis du ikke smutter forbi mindst 3-4 af dem, før du suser videre på din shoppetur med italiensk is i den ene hånd og en pose fra Dolce & Gabbana i den anden

Sightseeing

Rom har virkelig mange historiske bygninger, og de kan alle sammen få dig til at gispe over, hvor stort og flot mennesker kunne bygge for 2000 år siden. Start med Colosseum: Det kolossale amfiteater, hvor gladiatorer og dødsdømte fanger kæmpede til døden, mens byens magthavere og pøbel heppede, så højt de kunne. Sandet på gulvet i arenaen opsugede blodet, så de kæmpende ikke skvattede i det, mens de huggede arme og ben af hinanden.

Tip:

Hvis Colosseum giver dig kvalme, så tag i Peterskirken i stedet – den er så stor, at man først rigtig forstår det, når man er der. Det er gratis (modsat Colosseum), men tag tøj på, der dækker albuer og knæ, og husk dit pas. Ellers kommer du ikke ind. LÆS OGSÅ: "Konkurrence: Vind Lonely Planet Rom"

Shopping

Vil du shoppe i Rom, så tag til Tridente-området. Her finder du alle designerbutikkerne, men de er for det meste vildt dyre, så du kan godt begynde at spare op allerede nu. Men det koster selvfølgelig ikke noget bare at kigge på den nye taske fra Furla, som står der i butiksvinduet …

Tip:

Der er enkelte butikker i Tridente, der sælger lidt billigere varer, end designerbutikkerne gør. De ligger normalt gemt væk på 1. sal over de fancy butikker, du kan se i stueetagen.
None

None

Drinks & natteliv

Start din bytur med en ægte italiensk pizza – for hvad skal man ellers spise, når man er i Italien? Derefter har du frit valg på alle hylder, når det gælder barer og klubber. Du kan fx tage på Femme, som er ligesom at træde direkte ind i en Calvin Klein-reklame, og hvor cocktails koster ca. 6€. Hvis du er til housemusik og dans natten lang, så anbefaler vi La Maison – det er gratis at komme ind, men cocktails er dyre!

Tip:

Hvis du ikke blev mæt af din pizza, så smut forbi Alberto Pica i det historiske centrum af byen og få ægte italiensk is (

gelato

) til næsten ingen penge, før du tager videre i byen.