ARTIKLER

tor, 03 aug 2017

Overvejelser inden et forældrekøb

I disse år er forældrekøb blevet utroligt populært – og med god grund. Først og fremmest er det blevet uhyggeligt svært for unge mennesker at finde en ordentlig studiebolig i de store byer, når de skal læse, og det er en god måde at hjælpe sit barn på. Det er desuden en rigtig god skattefordel, der giver en række goder, som du kan nyde godt af. Slutteligt er forældrekøb en sund investering, eftersom boligerne i de store byer er sikrede at stige i værdi, og hvis man alligevel har en formue, er det en god måde at pleje den på. Men når alt det så er sagt, så er forældrekøb en beslutning, der kræver grundige overvejelser, forberedelse og selvfølgelig tid. At købe bolig er trods alt ét af de dyreste køb, man foretager sig. Går du og overvejer at hoppe med på forældrekøbsvognen og købe en bolig til dit barn, så kan det være en god ide at starte med at læse dette indlæg, hvor der er samlet et par gode råd til ting, du bør overveje inden og under processen.

Undersøg markedet

Inden du hopper ud i at købe en bolig, er der selvfølgelig et par ting, som du skal have styr på. Først og fremmest hvilken by du vil købe bolig i, hvilket i høj grad afhænger af dit barn. I de store byer, som København og Aarhus, er der forskellige områder, der er mere eftertragtede end andre, og som det forudsiges bliver eftertragtede ude i fremtiden. Det er disse områder, der kan være gode at gå efter, da der dermed er bedre chance for, at din boligs værdi stiger. I København er der eksempelvis især tale om Vesterbro og Frederiksberg, mens der i Aarhus i høj grad er tale om Latinerkvarteret, Frederiksbjerg og Trøjborg.

Køb en langtidsholdbar lejlighed

Når du investerer i ejendomme, er de eneste store udgifter skat og vedligeholdelse. Skatten kommer man aldrig uden om, men vedligeholdelsen kan du holde på et minimum. Eftersom dit forældrekøb i første omgang bliver udlejet til dit eget barn, behøver du ikke at være alt for bekymret for, hvordan lejligheden bliver behandlet, men slid er naturligvis uundgåeligt. Det kan derfor være en god ide at købe en lejlighed og indrette den, så den er langtidsholdbar. Det kan du eksempelvis gøre ved at skifte vinduerne ud med nye eller ved at skifte gulvet ud med laminatgulve, der holder sig pæne længere. Du kan købe laminatgulve til lave priser.

Få hjælp fra en ejendomsadministrator

Når du har købt lejligheden, kan det være en god ide at lade en ejendomsadministrator være ansvarlig for administration af ejendommen. Det er fornuftigt, fordi en udleje af lejlighed godt kan kræve megen tid og ressourcer i form af eksempelvis kontrakter, budget, kommunikation med offentlige ydelser, indberetninger og selvfølgelig de mange regler, som hele tiden ændrer sig. Dermed kan du lave investeringen og derefter slippe for at bruge al for megen tid på at tænke på administrering af den. Læs mere om hvad en ejendomsadministrator laver lige her. (Indlægget er sponsoreret)