I slutningen af november udgav Patrick Dorgan sit første album, Painkillers. Det er knap et år siden, han underskrev sin pladekontrakt med Copenhagen Records, og der har været fuld skrald på lige siden. Så meget, at han i al hast har måttet skrive nye sange for at kunne fylde tiden ud under sommerens koncerter
Tekst: Marie Enevoldsen
Foto:
Rasmus Weng Karlsen
Da Patrick Dorgan for godt et år siden udgav sin første single ”On the Way Down” blev den fluks udvalgt som P3’s Uundgåelige. Succesen gentog sig et halvt år senere med andensinglen ”Marilyn”, og selvom Dorgan er glad for den varme modtagelse, har han også været nødt til at løbe lidt hurtigere, end han plejer, i løbet af det sidste års tid. https://youtu.be/HzRuXEVHe9Y?t=5Lange c-stykker skulle trække tiden
»
Jeg har skrevet sange, bare fordi jeg manglede minutter til koncerter,« fortæller Patrick Dorgan grinende. Hans booker har i løbet af sommeren kastet ham afsted på et utal af festivaljobs. Med sved på panden og med kun én single ude, har Dorgan derfor været nødt til at skrive nogle af sine numre i al hast. LÆS OGSÅ: "Musikanmeldelse: Patrick Dorgan debuterer med bravur" »Han sendte mig på Danmarksturne på kun én single. Det kan man jo ikke. Det er sådan noget City Bois gør. Så skulle jeg spille en time, men jeg havde jo ikke en time. Jeg havde måske 50 minutter. Det er altså to sange med meget lange c-stykker, der lige skal skrives. Men det har jeg simpelthen gjort, og en af dem er faktisk også kommet med på pladen. Det er nummeret ”Amy”,« forklarer Patrick Dorgan, som har en meget pragmatisk tilgang til det at skrive sange. Patrick Dorgan er nemlig inspireret af et af sine idoler, Noel Gallagher fra Oasis. »Han siger, han har det som om, han fisker fra den samme sø, som alle andre sangskrivere fisker i, og så hiver han bare en sang op. Den sangskrivermentalitet kan jeg godt lide. Jeg prøver selv at komme ned til fiskehullet så meget, som jeg overhovedet kan. Det er lidt betryggende at vide, at der altid er en sang til, så skal man bare sætte sig ned og bruge lidt tid på det,« siger Dorgan, som selv begyndte at skrive sange, da en kammerat i teenageårene fortalte ham om de Koda-penge, man kunne tjene på et hit.Det startede med Kim Larsen
For Dorgan startede det med musikken dog med Kim Larsen-covernumre og uden en mikrofon i hånden. Som 12-årig blev han nemlig en del af ungdomsklubbens band i Valby, hvor han voksede op. Et band, der ikke havde en forsanger, fordi drengene dengang syntes, at det var ret ufedt at synge. »Men så var der en dag, hvor vi spillede ”Kvinde min”. Jeg fortalte, at den kunne jeg også godt lidt af teksten til, og så endte det med, at jeg sang. Men så skulle jeg jo både synge og spille guitar, og det kunne jeg ikke. Den voksne, der stod for bandet, overtog guitaren, og så havde jeg mikrofonen derfra,« forklarer Dorgan. Derefter øvede bandet hver fredag eftermiddag, og da de optrådte til klubbens sommerfest året efter, var han hooked. For første gang oplevede Dorgan nemlig, at en lærer fra klubben roste ham for noget, han havde gjort. Normalt var det ikke ligefrem skulderklap, han var vant til i skolen, hvor han havde svært ved at finde sin plads. Efterfølgende har Dorgan også kæmpet med skolen og er blandt andet droppet ud af både gymnasiet og konservatoriet. Men trods de mislykkedes forsøg på at få en uddannelse, har han hele tiden holdt fast i én bestemt ting; musikken.Besluttede at skrive egne sange
Efter tiden med Kim Larsen og bandet i klubben, dannede Dorgan som 14-årig sit eget første band sammen med nogle venner. Da kammeraten Mik Thybo en dag mødte op med en sang, som han selv havde skrevet, blev Dorgans interesse for at skrive sine egne numre vakt. »Jeg tænkte, det var satans. Mik, han er fandeme sej. Fuuuck, det var sindssygt at skrive sådan en rigtig sang, som var helt hans egen,« fortæller Patrick Dorgan. Det var Mik, der senere fortalte ham om Koda-pengene, og da han hørte det, besluttede han sig for selv at prøve at skrive. Desværre blev det ikke til de store hits. »Det var noget værre lort. Og jeg tænkte hele tiden, at ’ej, det kan jeg ikke vise til folk’. Den følelse har jeg faktisk først rigtigt sluppet nu her på pladen.« Først flere år senere optog Dorgan for alvor sangskriblerierne igen, da han på konservatoriet mødte en anden dygtig sangskriver, Stefan Forrest, der blandt andet skriver sange for Patricks gode ven og kollega Lukas Graham. »Så tænkte jeg, at nu måtte jeg altså tage mig sammen. Jeg sad på en trappe og holdt pause på mit arbejde, hvor jeg var kok. Så kiggede jeg ud i luften og besluttede, at nu skulle jeg begynde at skrive sange igen. Og så skrev jeg faktisk ”Bitter”, der udkom som single her i efteråret. Det var den første sang,« fortæller Dorgan, der i dag skriver mange af sine sange i samarbejde med andre musikere.Andres input betyder meget
Derfra tog Dorgans karriere fart. Kort efter fik han en manager, som foreslog, at han skulle begyndte at skrive sammen med Brandon Beal, Rasmus Hedegaard og en række andre kunstnere, som han delte studie med. Det resulterede i førstsinglen »On the Way Down« og senere også en pladekontrakt. Netop samarbejdet med kolleger og kammerater betyder meget for Dorgan, og han påpeger også, at hans musiske stil er opstået med masser af input fra andre. »Jeg ved ikke, hvorfor min stil er havnet, hvor den er. Jeg har lyttet til alt muligt musik, og som sanger har man tit nogle, man gerne vil efterligne lidt,« forklarer Dorgan, der mener, at især sanglæreren Johnny Jørgensen har spillet en afgørende rolle i den sammenhæng. Som 17-årig blev Dorgan optaget på MGK, et konservatorieforberedende kursus, hvor han mødte Johnny. »Er du sindssyg mand, han har lært mig alt, hvad jeg kan. Jeg sagde, at jeg gerne ville lyde som Stevie på den her sang, og at jeg gerne ville lyde som Gavin Degraw på den her sang. Det er klart, sagde han bare,« husker Dorgan, som på den måde fik lov at imitere idolerne. Og netop på grund af de mange forskelligartede inspirationskilder, er han ikke sikker på, at hans stil er helt fasttømret endnu. Dorgan mener selv, at den næste plade meget muligt kan lyde anderledes end den første. Men for nu er tankerne på touren og den nye plade, Painkillers, som Patrick Dorgan er meget spændt på at se anmeldelserne af.
