Oprydning

tir, 08 sep 2009

PIGEN DER LEGEDE MED ILDEN

Så snart filmen er slut, og lyset tændes i salen, har man lyst til at skrige "Neeeeej, den må ikke slutte nu!" For "Pigen der legede med ilden" slutter, når det er allermest spændende, og vi bliver nødt til at vente med tålmodighed på tredje og sidste film i "Millenium"-serien. Det er Lisbeth Salander, der er i søgelyset denne gang. Efter et år i udlandet med masser af penge på bankbogen, vender Lisbeth hjem til Stockholm blot for kort tid efter at opdage, at hun er mistænkt for tre mord. Journalisten Mikael Blomkvist tror – som en af de få – på Lisbeths uskyld og begynder at lede efter andre mistænkte. Der er langt mere Stieg Larsson over denne film end i "Mænd der hader kvinder". Med det mener jeg, at der denne gang ikke er udeladt nogle af de vigtige detaljer fra bogen. Blomkvist får lov til at træder i karakter, og man begynder at tro på Michael Nyqvist i rollen som den dybdeborende journalist. Noomi Rapace gør det igen godt som den mørke og lukkede Salander.

Mette Camilla Melgaard - Foto: Framegrab / Nordisk Film