FILM, TV & TEATER

ons, 26 okt 2016

Radiohead til NorthSide 2017

Superbandet Radiohead spiller slutningskoncerten ved NorthSide Festivalen 2017

Det fænomenale og grænsesøgende band er første hovednavn til NorthSide 2017. Det er otte år siden Radiohead sidst gæstede Danmark, og siden da har de toppet ønskelisten hos både publikum og bookere på NorthSide. Derfor er det fantastisk nu at kunne afsløre, at det legendariske musikfænomen er klar som første hovednavn, og at de skal spille afslutningskoncerten søndag aften til næste års udgave af NorthSide.

Radiohead har siden udgivelsen af debutpladen ”Pablo Honey” i 1992 taget musikelskere verden over med på en fantastisk rejse, der har inkluderet mesterværket ”OK Computer”, den toneangivende og overraskende ”Kid A”, den teknologisk udfordrende ”In Rainbows” og senest ”A Moon Shaped Pool”, der viser, at det 30 år gamle band på ingen måde er færdige med at overraske og forundre og, mindst lige så vigtigt, levere musik, der lever i deres fans for evigt. https://youtu.be/TTAU7lLDZYU (Fra Radioheads seneste album "A Moon Shaped Pool") - Vi er stolte og beærede over, at Radiohead har sagt ja til at spille på NorthSide til sommer. De er det perfekte band som hovednavn på vores plakat, og dagens offentliggørelse er kulminationen på flere års hårdt arbejde. Det er en drøm, som her går i opfyldelse for os, og vi glæder os helt vanvittigt meget til at kunne dele den med vores publikum til sommer. Det siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig kan fortælle, at bandet efter eget ønske vil spille et fuldt sæt under festivalen. Så der er lagt op til en helt igennem unik og fantastisk aften i selskab med Radiohead, hvilket ikke bare er stort for NorthSide, men for hele Aarhus. - Med et så stort internationalt navn som Radiohead bliver det en fantastisk afslutning af NorthSide i 2017, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard. - NorthSide i sig selv og i særdeles en afslutningskoncert med Radiohead er stærke bidrag til at styrke byens internationale musikprofil. Så jeg glæder mig ikke kun på vegne af musikbyen Aarhus, men også fordi sådanne store events i byen er med til at understøtte byens vækst, udvikling og turisme. - Det er også baggrunden for, at vi i kommunens eventforum har givet en dispensation til, at Radiohead må spille lidt længere end normalt natten mellem den 11. og 12. juni 2017, oplyser Jacob Bundsgaard og fortsætter: - Og så er det dejligt at opleve, at en af byens store musikaktører på den her måde vælger, at bidrage til alle de oplevelser vi kan se frem til i kulturhovedstadsåret 2017.

NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 09.-11. juni

Billetsalget til året festival starter via NorthSide.dk, fredag 28. oktober kl. 10.00. Billetpriser: Partoutbillet: 1.545,- + gebyr Endagsbillet: 995,- + gebyr (Bemærk: Begrænset antal!) VIP Partout: 2.495,- + gebyr