ARTIKLER

tor, 05 okt 2017

Ramasjang-film ender overgearet og skingert

Sikke Et Cirkus, premiere 5. oktober 2017.

None

None

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

I 1970’erne begyndte DR at fokusere på det yngste publikum, og det har skabt flere ikoniske og kultagtige programmer for børn. I 2009 gik tv-kanalen Ramasjang så i luften, og her var fokus på børn i alderen 3-7 år. Nogenlunde samtidig med at Ramasjang gik i luften, gik en gruppe artister, skuespillere og tv-værter sammen om at danne Cirkus Summarum. Cirkusset blev en kæmpe succes, især fordi børnene her kunne møde deres helte fra tv. På grund af den store succes er Cirkus Summarum nu blevet en fast sommertradition. Når man har sådan en stor succes fra tv og omrejsende cirkus, er det nærliggende også at lave en film om cirkusset, og den er kommet nu. I Sikke et Cirkus møder vi alle de figurer, vi kender fra Ramasjang. Det tæller blandt andet Bamse, Onkel Reje, Hr. Skæg, Cirkus direktøren Kaj og Rosa fra Rouladegade. Cirkusset ligger i vinterhi og venter på, at det bliver forår og sommer igen, så de kan komme ud og optræde. Vi følger cirkusdirektørens datter Ramona, som til at starte med opdager nogle underlige fodspor, og hun er sikker på, at cirkusset bliver overvåget. Da drengen Ernst dukker op, dukker der også nye fodspor op, og med disse kommer der også nye problemer for cirkusset. Cirkusbørnene beslutter sig nu at blive detektiver, så de kan opklare sagen. Sikke et Cirkus kombinerer detektivfilm i børnehøjde med sange og cirkussjov. Med i filmen er blandt andet Rasmus Bjerg, Signe Lindkvist, Søren Hauch-Fausbøll og mange flere. Der er både børn og voksne på rollelisten, men skuespillet er ikke imponerende. Især er det hos børnene, at replikleveringen ikke fungerer, og de formår desværre ikke at udvise mange følelser. Hos de voksne er det især Ramasjang-værterne, der falder igennem. Hver gang værterne er på skærmen, virker det som om, man bare sidder og ser et langt program på Ramasjang, og det virker ikke, som om man sidder og ser en film. Derudover kigger skuespillerne til tider direkte ind i kameraet, og det bryder med idéen om den 4. væg, men ikke på en elegant eller velfungerende måde. Derudover er skuespillet skingert og virker overgearet. Måske fungerer det for de 3-7-årige børn, men jeg synes, det virker overfladisk og overgearet. Filmen indeholder også nogle forfærdelige sange, som tv-figurerne synger. Sikke et Cirkus starter med en fællessang, som kommer ud af det blå, og som er forfærdelig og desværre lidt er et varsel om, hvad man kan forvente i resten af filmen. Nogle formår at lave børnefilm, som både har noget for børn og voksne i sig. Her er Pixar et glimrende eksempel. Men Sikke Et Cirkus formår ikke at gøre sig interessant for forældrene. Der er gode og talentfulde folk, både foran og bagved kameraet, men filmen fungerer bare ikke. Den virker i stedet som et alt for langt Ramasjang-program, man ikke kan slukke for.