SPORT

fre, 30 sep 2016

Rappere kom til KBH for at malke deres navn

Ghostface Killah + Killah Priest
  1. september 2016
Pumpehuset  

Anmeldt af: Amir Amirian

  Det er længe siden jeg er gået så skuffet fra en koncert. Faktisk tror jeg sidste gang jeg oplevede en magen til skuffelse var på Northside i 2015, hvor jeg så Wu-Tang Clan. Dette var dog værre, faktisk må jeg være ærlig at sige, at dette er den værste koncertoplevelse i mit liv. Magen til elendig, sejlende og loppemarkedssælgende koncert har jeg aldrig set før. Det startede ikke helt skidt. Ca. kl. 23.00 trådte DJ Technician bag pulten og fyrede en stemning op i Pumpehuset. De københavnske hip-hop fans fik en lektion i hip-hoppens historie af DJ Tech, der spillede alle klassike numre såsom

Simon Says, Jump Around

m.v. Vi er i godt humør og er klar til en omgang gedigen hip-hop efter en langtrukken opvarming fra Jonny Hefty og Jøden, samt Felix De Luca. Killah Priest kommer på scenen, men formår aldrig at bygge videre på det momentum som DJ Tech har givet ham. Faktisk dræber han den fede stemning, der er i Pumpen. Jeg fattede ikke en skid af det han rappede. Han lød som om han var ved at blive kvalt i sit eget fedt. Hvis nu han holdte ordentlig på mikrofonen i stedet for at se så gansta ud, så kunne jeg måske høre nogle af hans rim. Jeg var mildest talt i tvivl om det tykke svin var i gang med at rappe eller æde mikrofonen. Efter nogle sørgelige forsøg på at fyrre stedet op begyndte Priest at reklamere for alt deres merchandise. Særligt brugte han en masse tid på at snakke om deres nye e cigaret. Herefter trådte aftenens hovedperson på scenen. Ghostface Killah. Jeg var dog forbløffet over, hvor lidt tid denne mand brugte på at rappe. Mest af alt snakkede han med sine hangarounds og ind imellem velsignede han os med hans talent. Nu er det Ghosts tid til at snakke om deres lorte e cigaret. Endvidere skulle alle lige høre, at den ligeledes kan bruges tid at ryge tjald med. Folk begyndte at buh, og jeg så flere der forlod stedet. Det er eddermame jammerligt. Herefter begyndte de at spille en medley af Wu-Tangs første plade, Enter the Wu-Tang (36 Chambers), og når man endelig begyndte at komme i humør igen så gik de videre til næste sang. Kun enkelte numre blevet udført i fuld længde. Hvorfor kunne de ikke bare rappe alle numrene færdige. F.eks. fik vi 30 sek. af henholdsvis

Wu-Tang Clan Ain't Nuthing ta Fuck Wit

og

C.R.E.A.M.

Endvidere hev de folk op på scenen til at synge

Protect Ya Neck

, hvor de spildte 10 min af folks tid. En af gutterne der kom på scenen var dog super nice. Aftenens bedste rapper i min optik. Efter 60 tarvelige minutter, hvor 2 afdankede rappere prøvede at malke publikum for penge, så begyndte de endnu engang at prøve at sælge deres lort. STOP SÅ. Herefter gik de af scenen. 60 MINUTTER – Hva fanden sker der! Det er sgu da ikke en koncert! Ghostface Killah og Killah Priest kom til København og røvede publikum for 300 kr. pr. ps. for en omgang jammerligt pis.  
None

None