Robotstøvsugeren Miele Scout RX1 Vejl. pris: 5.995 kr.
Robotstøvsugeren Miele Scout RX1 Vejl. pris: 5.995 kr.

Et rent hjem uden at løfte en finger

Efter at have haft en robotstøvsuger de sidste 2 år kunne jeg ikke forestille mig ikke længere at eje en. Jeg kan nemlig ikke lide at gøre rent. Jeg har aldrig været fan af at skulle støvsuge og komme rundt i alle kanter og hjørner med sveden dryppende fra min pande, alt imens jeg nyser fordi støvet går i min næse.

En anmeldelse af robotstøvsugeren Scout RX1

Igennem en måneds tid har jeg haft støvsugeren fra Miele, der nu er døbt Agnes efter stuepigen i Matador. Med støvsugeren medfølger der en opladerstation, hvori Agnes kan sidde. Herudover medfølger der en fjernbetjening, således man kan styre støvsugeren uden at skulle røre ved selve støvsugeren. Derudover kan man programmere støvsugeren til at skulle gøre rent på visse tidsrum, og man kan bestemme om Agnes skal kunne køre på højder af 20mm eller 6 mm. Endvidere medfølger, der magnetstrips til at dække områder, hvor der ikke skal støvsuges.

Scout (640x531)

Miele Scout RX1. Vejl. pris: 5.995 kr. (fundet på www.power.dk til 3058 kr.)

Agnes opererer med 4 funktioner. Auto, der er det normale støvsuger program, Spot, som gør rent på et målrettet område af ca. 1,8 m x 1,8 m rundt om det valgte startpunkt, Corner, der støvsuger normalt, hvorefter den vender tilbage til startpunktet for at tage hjørnerne og Turbo, der laver en hurtigere støvsugning end normalt.

Derudover er Agnes udstyret med to børster i bunden og to sidebørster, hvilket er med til at sikre en effektiv rengøring. Alle børsterne kan skiftes, og det samme kan batteriet m.v.

Agnes kan køre 2 timer nonstop, og kan angiveligt tage 150 m2, uden at skulle oplade. Løber hun tør for batteri, så oplader hun og derefter returnere hun for at gøre arbejdet færdigt.

Mit overordnede indtryk er vældig positiv. Jeg har indstillet Agnes til at tage en tur rundt i lejligheden hver dag kl. 11.00, hvor jeg alligevel er på arbejde. På den måde går vi ikke i vejen for hinanden. Jeg ville dog ønske Agnes havde en kalender funktion, således jeg kunne slå den fra i weekenderne.

Jeg har dog været hjemme til at observere, hvorvidt Agnes gør et godt job. Agnes gør rigtig godt rent, og særligt gør hun godt rent i hjørner og kanter. Endvidere larmer hun meget lidt. Faktisk er hun meget diskret når hun vimser rundt i lejligheden. Hun er god til at komme godt omkring og særlig god til at støvsuge tæpper. Alt i alt er jeg utrolig glad for Agnes.

På trods af, at Miele i deres brugsvejledning selv gør opmærksom på, at man skal fjerne alle skrøbelige og lette genstande fra gulvet og sørge for, at robotstøvsugeren ikke kan sætte sig fast i snore, gardiner, frynser m.v., så er Agnes’ største svaghed er, at hun alt for tit sidder fast i et eller andet. I mit hjem har jeg persiske tæpper, hvor hun er lidt for glad for at ”spise” frynserne, og herefter sidder hun fast, da hun ikke har et anti-sammenfiltringssystem.

Hvis man har områder, hvor man ikke vil have Agnes bevæger sig, så man sætte nogle magnet strips rundt om områderne. Det er dog ikke hver gang hun lystre, hvorfor hun vælger at køre over den alligevel. Dette er dog kun sket få gange.

Når jeg sammenligner den med min iRobot Roomba 8-serie, som jeg har haft de seneste 2 år, så har de hver sine fordele og ulemper. Spørgsmålet er derfor, hvad der passer ens temperament.

Scout2 (640x568)

 

Roomba har et kalender system, således jeg kan bestemme hvilke dage den skal gøre rent, og ikke kun klokkeslæt som Agnes. Endvidere samler Roomba mere snavs op, hvilket nok skyldes, at den tager 2-3 gange så lang tid om at støvsuge rummet sammenlignet med Agnes. Jeg satte Agnes til at støvsuge hver dag kl. 11.00 og Roomba til at støvsuge kl. 14.00. På trods af at Agnes altid kørte først, så fandt Roomba mere støv end Agnes. Det skal dog siges, at de begge to holder et rent hjem, og på trods af, at Roomba finder mere end Agnes, så er hjemmet stadig rent, når Agnes har kørt en tur. Herudover har Roomba et anti-tangel system, hvorfor den sjældent sidder fast. Sidst men ikke mindst har Roomba HEPA-filter, som er godt for astma-allergikere, da det kan fjerne flere mikropartikler i luften end almindelige filtre.

Agnes er dog meget bedre til at rengøre i hjørne end Roomba. Særligt hvis man vælger hjørneprogrammet, så sørger Agnes for, at alle hjørner og kanter i lejligheden er ren. Dette har Roomba aldrig gjort til perfektion. Endvidere er Agnes bedre til at rengøre tæpper, hvilket nok skyldes, at dens børste er med hår og ikke kun plastik som Roomba. Derudover larmer Agnes væsentligt mindre end Roomba, som jeg må sige virkelig larmer. Herudover er Agnes en smule billigere end Roomba 8-serien, dog kun marginalt billigere.

Alt i alt er jeg meget positiv overfor Agnes, og kan bestemt anbefale hende til personer, der skal bruge en robotstøvsuger. Hvorvidt du skal have Roomba eller Agnes kommer dog an på, hvad dit behov er.

5-T-anmeldelse red

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*