D. 2. til 4. juni lægger Egeskov Slot på Fyn græsplæne til årets Heartland Festival. Udover musik og kunst er der et imponerende udbud af lækker mad, interessante debatter og yoga flere gange om dagen. Festivalen har endda sit eget wellnessområde, hvor man kan forkæle sig selv med lange bade i varme kar, sauna og cava – alt imens man nyder udsigten til en smuk skovsø.
Tekst: Emilie Hendel Møller
Foto: Morten Rygaard for Heartland Festival
Efter en kølig nat i vores iglotelt er vi lørdag formiddag mere end klar til at pleje vores vinterblege kroppe med en omgang ”luksuriøs afslapning”, som Heartland lover på sin hjemmeside. Mens vi står i kø for at betale betragter vi forventningsfulde store brændefyrede trækar og de saunahytter, som i anledning af festivalen er skudt op i blandt træerne lidt udenfor festivalpladsen. Vi lægger 180 kroner per næse i entré og smider ekstra 60 kroner i puljen hver for et glas hvidvin, der skal fuldende oplevelsen. Kvinden bag skranken udleverer et lysegråt håndklæde til os hver sammen med instruksen om, at det er obligatorisk at hoppe under bruseren i en dertil opstillet skurvogn først, men at det er strengt nødvendigt, at det er et ultrakort bad, så køen ikke går i stå. Det føles ikke så zen-agtigt at skulle skynde sig, men i det hele taget er der hverken meget wellness over at stå i kø til skurvognsbadet eller over det brusebad, der venter inde i skurvognen, hvor der kommer cirka tre dråber vand ud af bruseren ad gangen.
Nye letpåklædte venner
En mand i pirathat og pink solbriller løber rundt mellem de forskellige kar for at sikre, at alles vandtemperatur er præcis, som det skal være. Zen-barometeret stiger gevaldigt, da vi får tildelt vores helt eget kar med plads til at brede os. Turen fra skurvognen og ned til trækarret er en kold fornøjelse i gråvejr og fugtigt badetøj, og det kribler i huden, da vi sænker os ned i det dampende varme vand. Bortset fra en gruppe festivalvagter, der står og skygger for udsigten til skovsøen, har vi vild optur over varmt bad og kold hvidvin.
Det er lige indtil piratmanden kommer forbi igen efter et kvarters tid. Denne gang for at spørge os, om vi ikke helt vildt gerne vil lære nye mennesker at kende. Men hvornår har man nogensinde rigtigt lyst til at lære nye mennesker at kende, hvis det første møde foregår i badetøj og involverer, at man skal sidde tæt sammen i et trækar – med mindre det er en lidt frisk date selvfølgelig? Piratmanden ser bedende på os. Der er netop ankommet en stor gruppe, som gerne vil sidde samlet, men der er plads til os to i et kar sammen med to kvinder på vores mødres alder. Vi rejser os modvilligt, samler vores ting og trisser ned i den anden ende af området. På vejen gyser vi ved tankerne om koldtvandsbassinet og husker os selv på, at vi skal i sauna senere.
Kvinderne rykker sammen, og vi fire sidder nu tæt, men kun et ganske kort øjeblik – indtil alle med gule håndklæder bliver kaldt op, fordi deres tid er gået.
None
Med på en hot date
Vores nu lidt sløje zen-barometer stiger, da vi igen kan brede os lidt. Men ak, lykken er kun kort. For et øjeblik efter er et kærestepar blevet vist ned til os, og igen sidder vi fire voksne mennesker meget tæt i en forvokset balje. Det er ikke fordi, de ikke er søde, men det føles lidt som om, vi har crashet deres date, og det hjælper ikke rigtigt i vores jagt på zen. Vandet er også virkelig varmt på den måde, hvor man føler sig lidt som en langtidskogt skinke. Vores hud har da også efterhånden antaget en pink farve, og jeg begynder at overveje, hvor længe man skal opholde sig i varmt vand, før ens organer overopheder.
En varm oplevelse, men en lunken fornemmelse
Piratmanden kommer forbi med kolde vand som undskyldning for ulejligheden. Det er virkelig dejligt. Han prøver også at hjælpe os med at sænke temperaturen i karret ved at hælde koldt vand i, men det er allerede for sent. Vi har det simpelthen for varmt, og tanken om at gå i sauna er uoverskuelig. I stedet retter vi kurs mod koldtvandsbassinet, hvor vandet kun er ganske få grader varmt. Desværre er det også ret grumset og fyldt med smågrene fra skovbunden. Vi nøjes med at køle tåspidserne og beslutter os for, at droppe både sauna og det afsluttende skurvognsbad.
I stedet smider vi vores tøj udover vores fugtige badedragter og forlader lysningen; dejligt gennemvarmede og opladt på ro og smuk udsigt over skovsøen.
Wellnessområdet havde uden tvivl sine kvaliteter, og det står selvfølgelig helt for egen regning, at vi ikke gjorde brug af muligheden for at komme i sauna. Vi ved også godt, at der er grænser for, hvilken luksus, man kan forvente på en festival, men selv når det er sagt, så er 240 kroner per snude for at drikke hvidvin af en plastikkop simpelthen for dyrt. Og med sløje brusebade, flytning og et snasket koldtvandskar, står vi trods den dampende varme fra trækarene tilbage med en lunken fornemmelse af zen.
