10 spørgsmål og svar, der gør dig klogere
1) Hvad skal vi stemme om d. 3 december? Danskerne stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skal beholdes i dets nuværende form med 50 retsakter eller om det skal erstattes af en tilvalgsordning, hvor 28 akter fravælges og 22 tilvælges. 2) Hvad er retsforholdet? Siden 1993 har Danmark haft et såkaldt retsforbehold, der i praksis har betydet, at Danmark er gledet ud af EU-landenes fælles retspolitik. Indtil nu har Danmark dog været med i EU’s politi-samarbejde. Det ændrer sig nu. 3) Hvad har ændret sig? Vi skal stemme, fordi Europol i 2015 er overgået fra mellem-statsligt til over-statsligt samarbejde som et resultat af Lissabon-traktaten. Det nuværende danske retsforbehold gør, at Danmark kun kan deltage på mellemstatsligt niveau. Det har derfor store konsekvenser for dansk politis internationale arbejde, hvis de nuværende forbehold ikke ændres, mener ’ja’-fortalerne. 4) Hvad er tilvalgsordningen? Ordningen dækker over det forslag, som de fem ’ja’-partier har foreslået og går ud på, at Danmark fra sag til sag kan nikke ja til at være med i det retslige EU-samarbejde. I alt foreslår de fem partier, at vi tilslutter os 22 af 32 såkaldte retsakter. Disse omfatter blandt andet cyberkriminalitet, falskmøntneri , menneskehandel, børneporno og civilret. 5) Hvad er en retsakt? Tilvalgsordningen vil, hvis den bliver valgt, komme til at bestå af 22 retsakter, der er udpeget af de partier, der stemmer ja d. 3 december. Hver akt udgør en specifik aftale, som Danmark forpligter sig på at deltage i i EU-samarbejdet. 6) Hvad er Europol? Europol er de 28 EU-landes fælles politisamarbejde, der har til formål at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af medlemslandenes grænser. 7) Hvilke folketingspartier stemmer for en ændring? Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Konservative og Venstre 8) Hvilke folketingspartier stemmer imod en ændring? Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti 9) Hvad er ’ja’-partiernes hovedargumenter?- Danmark skal forblive i det europæiske politisamarbejde Europol, fordi det gør opklaring af eksempelvis børneporno, narkohandel og menneskesmugling nemmere.
- Et nej vil problematisere det danske samarbejde med Europol.
- Et ’ja’ til ændring af retsforbeholdet frygtes at blive en glidebane, der senere kan komme til at omfatte ændringer af blandt andre de danske forbehold omkring integration og asyl.
- Danmark kan opretholde det europæiske politisamarbejde uden at nedlægge retsforbeholdet, men ved at indgå parallel-aftale som man ifølge Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har haft succes med i Norge og Schweiz.
- EU skal ikke styre og kontrollere den danske retspolitik, hvilket ’nej’-sigerne mener kan blive konsekvensen af en afskaffelse.
Temaet er produceret medstøtte fra Europanævnet.
