Barndom har premiere 6. september 2017.
None
Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Filmen Barndom er en norsk dokumentar af instruktør Margreth Olin. Hun er en erfaren dokumentar-instruktør, som i løbet af de sidste ti år har lavet en del dokumentariske spillefilm og kortfilm. I Barndom følger hun en norsk, kreativ skovbørnehave igennem et år. Børnegruppen, hun følger, er imellem et og syv år, men filmen fokuserer især på børnene på seks år. Det 6. leveår er nemlig det vigtigste i et børneliv, og det er det sidste år i børnehaven, inden børnene begynder i skole. Udover børnene følger vi også de voksne i børnehaven og forholdet mellem pædagoger og børn. Især pædagogen Kristofer har et stærkt forhold til børnene og tager de 6-årige med sig ud i skoven, hvor de har en seksårs klub, som blandt andet laver kæpheste og går på stylter. Margreth Olin og hendes filmhold er fluer på væggen, når de følger børnene og pædagogerne, og deres optagelser viser livet i en naturbørnehave, både når det går godt, og også når tingene ikke lige går, som børnene gerne vil have det. Barndom er en virkelig velfungerende dokumentar, som ikke gør meget andet end bare at vise børnenes hverdag. Både når de interagerer med hinanden, men også deres forhold til pædagogerne. Man forstår det stærke bånd, som børnene og pædagogerne har sammen, og man ser, hvordan pædagogerne lærer børnene om livet, døden og alt derimellem igennem leg, teater, sange og samtaler. Det hele ender med at blive en meget rørende, livsbekræftende og velfungerende dokumentar, som man ikke kan undgå at blive varm om hjertet af. Det skyldes ikke mindst, at børnene - især dem i seksårs-klubben - er ekstremt søde og bedårende. Især når de filosoferer over livets store og små spørgsmål. Filmen bliver også ekstra rørende, da sommerferien kommer, og det er seksårs-klubbens tid til at sige farvel med børnehaven og tage ud i verden. Det er ikke bare svært for børnene at sige farvel til børnehaven og de voksne der. Det er også svært for forældrene og pædagogerne, som har passet børnene, siden de var helt små. Man kan ikke undgå at mindes sin egen børnehavetid og de pædagoger og venner, man havde. Og man mindes de lege, man selv legede, og hvordan pædagogerne var med til at lære en om store og små ting i livet. Det gør, at Barndom er en dokumentar, der bliver siddende i kroppen efter filmen er slut - en virkelig god ”fluen på væggen-dokumentar”.
