MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 23 maj 2016

Musikprogrammet for Street City er klart

På Roskilde Festivals Street City mødes dansk hip-hop-undergrund og internationale kometer

Undergrunden møder de etablerede stjerner på Roskilde Festivals storbyscene, der spotter de nyeste tendenser inden for den urbane musik. I år skaber navne som Baby Blood, Khalazer, M.I.L.K., Tommy Genesis og Johnson fest gennem fire dage på scenen i Street City.

Roskilde Festivals Street City er som et kaotisk storbyrum, hvor kunstnere, dj’s og skatere fra undergrunden sammen skaber en intens urban zone med hip-hop, street art, gadefester, dance-shows og masser af opvisninger på skateboards, BMX og inliners. Nu afslører festivalen musikprogrammet på Street Citys scene, der slet og ret hedder Street.
None

None

  Det er her, at deltagerne spotter de nyeste tendenser inden for den urbane musik, og det er her, at rappere og dj’s skaber kæmpe fester og overraskelser og udgør soundtracket til fire dages pulserende udskejelser på skate-ramper og boldbaner.

Dansk hip-hop-undergrund møder internationale kometer

Blot få timer efter åbningen af Roskilde Festivals campingby hiver Immortal Sound Selectors – bestående af Dwayne "Eagger" Mcfarlan, Christian D’or, Tue Track og Epic Vinyls From Brazil – publikum med på en fire timer lang musikalsk rundrejse i deres bugnende vinylsamlinger. Dagen efter er det pigernes tur til at vælte Street-scenen, hvor danske navne som Baby Blood (Lucy Loves nye projekt), Pieces of Juno og Yungest optræder side om side med en international komet som engelske Tommy Genesis. Om mandagen indleder M.I.L.K. scenen, hvorefter den danske hiphop-undergrund slippes løs i form af navne som Keis Khatib, Danni Toma, King og Artigeardit. Feststemningen kulminerer tirsdag aften, hvor scenen samler en stjernerække af både kometer og etablerede stjerner fra den urbane scene. Her bliver det navne som Khalazer, Young Bong, Johnson og Satans Trap Yngel, der bl.a. tæller Nonsens og Eloq, og et utal af overraskelser, der sammen skaber den sidste gadefest, inden det for alvor går løs på de store scener dagen efter. Her er programmet for scenen i Street City:

Lørdag 25. juni: 20.00-00.00: IMMORTAL SOUND SELECTORS

Dwayne "Eagger" McFarlane – Christian D’or – Tue Track – Epic Vinyls from Brazil

Søndag 26. juni 20.00-00.00: GIRLS ARE AWESOME

Baby Blood – DJ Mamiko Motto – Pieces of Juno – Yungest – Okat – Alvarado – Tommy Genesis.

Mandag 27. juni 20.00-00.00: SOUNDVENUE SHOUT-OUT M.I.L.K.

– Keis Khatib – King – Danni Toma – Artigeardit – Nixen – Cannibal Records (Icekiid, Hakeem, J-Mix) – DC (Harry, Simo, Fouli, Censur) + Surprises. Vært: Ali Sufi

Tirsdag 28 juni 20.00-00.00: TUESDAY GET DOWN

Khalazer – Pizzagang – Emil Kruse – Jaqe (SE) – Young Bong – Johnson – Satans Trap Yngel (Nonsens, Eloq, Fabian Mazur) + Surprises. Vært: Pelle Peter Jensen

Skatere, bodypaintere og dance-battles

I dagstimerne er Street City smækfyldt med konkurrencer og shows inden for skateboarding, BMX, kørestole-skate og rollerblading med deltagelse af både danske og internationaler profiler, der flyver højere end de fleste andre. Stjernernes shows på ramperne efterfølges af dance-workshops med The Funktastics, der involverer publikum til dans og battles inden for dancehall, breakdance og hip-hop, og i art-workshoppen står den på bodypaint i alle regnbuens farver. Samtidig giver det omfattende game-program deltagerne rig lejlighed til at kaste sig ud i discipliner som basket, fodbold, volleyball, slackline og panna-fodbold. Roskilde Festival varer 8 dage mellem lørdag 25. juni og lørdag 2. juli 2016. Partout-billetter til Roskilde Festival koster 1995 kroner (eksklusiv gebyr). Et begrænset antal endagsbilletter er tilgængelige til onsdag, torsdag og lørdag for 995 kroner (eksklusiv gebyr). Billetter til fredag d. 2. juli er udsolgt. Salget af partout-billetter ligger i øjeblikket på samme niveau som sidste år, og festivalen forventer igen i år en tidligt udsolgt festival. Billetter kan købes på

roskilde-festival.dk.